Vi siger velkommen til...

Vi har fået en række nye kompetente medarbejdere til DEAS i løbet af sensommeren og efteråret. Blandt andet har vi sagt velkommen til ny HR-direktør, CFO, og afdelingschef for drift og bygherrerådgivning.

Ole Markussen

er vores nye CFO med en bred erfaring inden for økonomi og finansiering. Han skal bidrage til at styrke DEAS’ samlede finansielle performance. Ole kommer senest fra en stilling som CFO hos G4S Security Solutions A/S og Nomeco A/S.
Læs Berlingske Business' portræt af Ole.

Mikael Vennegaard Mielke

er vores nye HR-direktør, som skal accelerere den udviklingsproces, som vi er godt i gang med i forhold til bl.a. kultur, ledelse og organisation. Mikael har stor erfaring med organisationsudvikling og har senest været HR-chef og COO hos Visto Consult.

Per Rønn

er vores nye afdelingschef for Drift. Per har det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af drift og vedligeholdelse af vores kunders ejendomme. Han har en bred erfaring med både ejendomsdrift, byggeteknisk rådgivning, byggeprojekter og idriftsætning af udlejningsejendomme og kommer fra en stilling i DEAS som projektchef.

Thomas Foxby-Jacobsen

er vores nye afdelingschef for bygherrerådgivning. Thomas får det overordnede ansvar for DEAS’ aktiviteter inden for bygherrerådgivning. Afdelingen rådgiver vores kunder i at optimere ejendommens værdi – både ved opførelse af bolig- og erhvervsejendomme samt ved udvikling af eksisterende ejendomme. Han har en lang erfaring med bl.a. projektudvikling.