Jeg skal flytte ind

5 lette trin til dig, der skal flytte ind

deas-parmedflyttekasser-w
Tillykke med din nye bolig

Vi håber, du bliver glad for din bolig. Vi vil i hvert fald gøre vores absolut bedste for, at du falder godt til i dit nye hjem.

På denne side har vi samlet alt den information, du skal bruge, når du står og skal til at flytte ind. Vi har ligeledes lavet en indflytningsbrochure, hvor du finder den nødvendige information.

5 simple trin

Hvad skal du gøre?

Vi har lavet en tjekliste over de ting, du skal huske at gøre, inden vi kan sende dig den endelige lejekontrakt.

  • Underskriv lejekontrakten digitalt via Penneo (med mindre du ikke har dansk MitID).

  • Afgiv din legitimation digitalt via Penneo (med mindre du er navne- eller adressebeskyttet i CPR-registret).

  • Oplys os om dine kontaktoplysninger, herunder din e-mail og telefonnummer.

Det skal du vide om lejekontrakten

Det er vigtigt, at du læser din lejekontrakt grundigt igennem, inden den underskrives. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål.

Der er fire punkter i kontrakten, som er særligt vigtige, at du sætter dig ind i:

  • Hvilken stand skal boligen være i, når du flytter ind? Og hvilken stand skal du aflevere boligen i, når du flytter?

  • Hvad har du pligt til at vedligeholde?

  • Hvordan kan din husleje blive reguleret?

  • Er der steder, hvor din lejekontrakt fraviger fra lejeloven? De er angivet bagerst i § 11 i kontrakten og skal være særligt fremhævet, medmindre der er tale om almene boliger eller ungdomsboliger, hvor fravigelserne fremgår af § 5 i lejekontrakten.

Hvis du fortryder

Det forholder sig sådan, at du er forpligtet til at betale husleje, når du har underskrevet og returneret lejekontrakten til os.

I kontrakten kan du se dit opsigelsesvarsel. Det gælder også, hvis du fortryder, inden du er flyttet ind. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at genudleje boligen hurtigst muligt.

Når du indgår en lejeaftale, skal du betale et depositum til udlejer, der højst må svare til tre måneders leje.

Du kan se på depositummet som udlejers sikkerhed for, at du afleverer lejligheden i den aftalte stand, når du fraflytter. Gør du ikke det, kan udlejer bruge depositummet til at bringe lejligheden i den stand, I har aftalt.

Du skal betale forudbetalt husleje

Når du underskriver lejekontrakten, skal du ofte betale den første måneds husleje samt 1-3 måneders ekstra husleje.

Du indkaldes til indflytningssyn

Inden du flytter ind, vil du modtage en indkaldelse til indflytningssyn på mail. Synet vil typisk være samme dag, som du overtager lejemålet. Hvis tidspunktet ikke passer dig, skal du kontakte ejendommens vicevært hurtigst muligt og helst senest en uge inden, hvis muligt.

Til indflytningssynet vil du sammen med viceværten gennemgå lejemålet, og der bliver lavet en tilstands- og indflytningsrapport, som beskriver, hvilken stand lejemålet er i, når du overtaget det. Ved denne lejlighed får du også udleveret nøglerne til dit nye hjem.

Du får rapporten udleveret på dagen, og vi sender den også til dig på e-mail.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal du kontakte viceværten i god tid og helst senest to dage før. Hvis du ikke dukker op, vil viceværten gennemføre indflytningssynet alene, da lejeloven kræver det.

Boligens stand, når du flytter ind

I din lejekontrakt kan du læse, hvilken stand din bolig skal være i, når du overtager den.

Overtager du lejligheden 'nyistandsat', er vægge, træværk og lofter nymalede. Gulvene er nylakerede, og lejligheden er rengjort. Den er ikke 'moderniseret', dvs. den har ikke nødvendigvis helt nyt køkken eller bad.

Overtager du lejligheden 'som beset' eller med 'løbende vedligeholdelse', betyder det, at den ikke er 'nyistandsat'. Vægge, træværk og lofter er således ikke nødvendigvis nymalede.

Selvbetjening

Du får adgang til vores selvbetjeningsside her. Her kan du bestille nøgler, afgive fuldmagt ved indflytningssyn og meget, meget mere.

Det kan ske, at du opdager fejl og mangler i din bolig, efter du er flyttet ind. I det tilfælde vil vi bede dig kontakte os hurtigst muligt – og senest inden for 14 dage efter synet. Det gør du ved at udfylde den fejl- og mangelliste, som du får tilsendt på mail efter synet. Den bliver en del af tilstands- og indflytningsrapporten, når den er godkendt af viceværten.

Vi vil udbedre fejl og mangler i din bolig hurtigst muligt. Nogle fejl og mangler kan udbedres med det samme, mens andre tager længere tid at udbedre. Nogle fejl og mangler, vælger man ikke at udbedre, og du vil heller ikke skulle hæfte for disse ved fraflytning. Vi vil naturligvis holde dig løbende orienteret om arbejdet.

Icon
2.Rental-contract.jpeg

Har du brug for en oversat kontrakt?

Lejekontrakten på engelsk

Vi har oversat lejekontrakten til engelsk for at sikre, at vores lejere, der ikke har dansk som modersmål, fuldt ud forstår indholdet. Det er vigtigt at bemærke, at den danske version af lejekontrakten er den officielle og juridisk bindende. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem de to versioner er det den danske version, der gælder.

Vi guider dig

Indflytnings-folder

Vi ved, der er mange ting, du skal holde styr på, når du skal flytte ind. Vi er her for at hjælpe dig. Vi har lavet en indflytningsfolder, hvori du kan læse om nogle af de ting, du skal være opmærksom på eller huske at gøre.

deas-noegler-w
Icon
4.Common-areas.jpeg

Gode råd til din indflytning

Nybygget bolig?

Gode råd til dig, der flytter ind i en nyopført bolig

deas-familiemedflyttekasser-w
Icon
deas-telefondame-w

Vi er her for dig

Kontakt os

Ligger du inde med ubesvarede spørgsmål eller har du bare brug for at tale med en DEAS-medarbejder? Vi er her for dig. Du skal ikke tøve med at kontakte os.

DEAS logo