Mette Seifert bliver ny CIO for DEAS Gruppen

DEAS Gruppen, der består af DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, har de senere år gennemgået en transformation fra at være et dansk ejendomsforvaltningsselskab til at være en nordisk full-service samarbejdspartner for ejendomsinvestorer. 

Nu tages endnu et vigtigt skridt på rejsen med ansættelsen af Mette Seifert som ny CIO for DEAS Gruppen. Mette Seifert skal bidrage til at understøtte investeringsstrategier og skabe stærke resultater for selskabets institutionelle investorer via DEAS’ stærke pan-nordiske platform og netværk.

Jeg er utrolig glad for at have fået Mette med på holdet. Hun er blandt de allerdygtigste inden for asset og investment management, kommer med internationale kompetencer og en virkelig stærk track record på det nordiske ejendomsmarked. Mette skal bidrage til DEAS Gruppens overordnede ambition om at styrke den nordiske profil og værditilbud til vores nuværende og kommende kunder,

siger Rikke Lykke, Group CEO i DEAS.

  Mette Seifert, CIO i DEAS Gruppen

Stærke resultater for kunderne

Mette Seifert er en kendt profil i ejendomsbranchen. Hun har været med til at opbygge M7 Real Estate i Danmark, hvor hun indtil for nylig var adm. direktør og partner. Hun var her ansvarlig for selskabets nordiske aktiviteter med fokus på value-add-investeringer i flerbrugerejendomme inden for især industri-/logistiksegmentet. Tidligere har Mette Seifert bl.a. arbejdet seks år for Aberdeen Asset Management, senest som fund manager. 

Det er en spændende opgave, der rummer en unik mulighed for at være med til at sætte en retning og skabe resultater for kunder på nordisk plan.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med DEAS’ danske institutionelle investorer om deres porteføljer og igen at arbejde med flere ejendomssegmenter som blandt andet bolig og kontor,

siger Mette Seifert, CIO i DEAS Gruppen.

Mette Seifert tiltræder 30. august 2021 og overtager samtidig roret efter Benny Buchardt Andersen, der har været CEO for DEAS Asset Management A/S siden 2018 og nu fratræder selskabet.

Jeg vil gerne takke Benny for hans store indsats med opbygningen af DEAS Asset Management og et stærkt og ambitiøst team. Senest har han været del af det centrale team, der har realiseret vores indtræden på det nordiske marked med overtagelsen af Aberdeen Standard Investments nordiske ejendomsaktiviteter,

siger Rikke Lykke.

Udgivet 26. august 2021