Kim Nielsen udnævnt til direktør for DEAS Property Asset Management A/S

Pressemeddelelse: Som led i et planlagt generationsskifte overtager Kim Nielsen umiddelbart efter sommerferien ansvaret for forretningsområdet Property Asset Management fra Christian Melgaard – og udnævnes til direktør for DEAS Property Asset Management A/S. Kim skal hermed stå i spidsen for at indfri selskabets vækstambitioner.

Vi anslår, at markedet for Property Asset Management i Danmark pt. er cirka 0,5 mia. kr., og vi har store vækstambitioner inden for asset management. Derfor etablerede vi i 2013 Property Asset Management som et selvstændigt strategisk initiativ i DEAS-koncernen.
Vi ser et stort behov hos danske og udenlandske investorer for at få en mere aktiv forvaltning og dermed endnu mere fokus på værdiskabelse,

siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS A/S.

Kim Nielsen har siden 2015 været ansat som Head of Asset Management. Han har en baggrund som cand.merc. fra CBS og har desuden en MBA fra samme sted. Kim har en solid erfaring fra ejendomsbranchen og kommer tidligere fra en stilling som COO i ejendomsselskabet DADES A/S.

DEAS Property Asset Management har en stærk position i markedet, som danner grundlag for at fortsætte væksten med både eksisterende og nye kunder og porteføljer.
Og som en del af DEAS-koncernen har vi de bedste forudsætninger for at realisere vores ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner ved at skabe det bedst mulige afkast for vores kunder,

siger Kim Nielsen.

Christian Melgaard, som siden 2014 har været direktør for DEAS Property Asset Management A/S, fortsætter som planlagt i selskabet og vil fremover fokusere på i samarbejde med Kim Nielsen at styrke salgsarbejdet og tiltrække blandt andet internationale investorer.

Kort om DEAS Property Asset Management A/S

DEAS Property Asset Management A/S blev stiftet i efteråret 2013 som et 100 % ejet datterselskab til DEAS Holding A/S, der også ejer ejendomsforvaltningsselskabet DEAS A/S.

Selskabet forvalter Property Asset Management-mandater for danske og internationale institutionelle investorer, fonde og familieejede selskaber. Målet er at øge ejendommenes værdi for kunderne ved proaktivt at udvikle og optimere drift og afkast.

DEAS Property Asset Management A/S er godkendt af Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF).

Udgivet 30. juni 2017

Kontakt

Henrik Dahl Jeppesen

Adm. Direktør/CEO
Direktion
Ring mig op

Kontakt

Kim Nielsen

Afdelingsdirektør
Property Asset Management
Ring mig op

Cases

Property Asset Management-cases i DEAS.

Se mere