DEAS Gruppen indgår aftale med Aberdeen Standard Investments om overtagelse af selskabets nordiske asset management-forretning inden for fast ejendom
Den 30. november blev det udmeldt, at Aberdeen Standard Investments havde valgt DEAS Gruppen til at overtage selskabets asset management-forretning inden for fast ejendom i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Aftalen er nu underskrevet, og handlen forventes afsluttet i slutningen af 1. kvartal eller begyndelsen af 2. kvartal i 2021.
Forudsat endelig godkendelse er det DEAS Gruppens intention at overtage forvaltningen af en portefølje på 132 ejendomme inden for kontor, lager/logistik, retail og boliger. Samtidig og også forudsat endelig godkendelse har Aberdeen Standard Investments valgt DEAS Asset Management til at udføre asset management på vegne af de nordiske aktiver i de pan-europæiske fonde.
Handlen er fortsat afhængig af standardmæssige gennemførselsbetingelser herunder godkendelse fra finanstilsyn.
Læs første pressemeddelelse om aftalen fra 30. november 2020
Udgivet 08. januar 2021