DEAS Asset Management opruster: Henter erfaren finansmand til at lede selskabet

Pressemeddelelse: Benny Buchardt Andersen sættes nu i spidsen for DEAS Asset Management. Han skal realisere ambitionen om at blive Danmarks bedste asset manager.

Benny Buchardt Andersen, tidligere direktør i PenSam og senest tilknyttet Greystone, er valgt som ny CEO i selskabet DEAS Asset Management A/S. Han skal lede selskabet i tæt parløb med den erfarne ejendomsprofil Kim Nielsen, der har været direktør for DEAS Asset Management siden sommeren 2017.

Vores ambitioner er tårnhøje, og vi sætter nu et stærkt og ambitiøst lederteam i DEAS Asset Management. Jeg er overbevist om, at vi med Benny Buchardt Andersen i spidsen når vores mål. Han er en yderst kompetent profil med stor erfaring fra finanssektoren,

siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør/CEO i DEAS-koncernen.

I sidste uge blev det offentliggjort, at DEAS-koncernen overtager Nordea Ejendomme, og DEAS Asset Management træder således for alvor ind på det voksende marked for asset management.

I DEAS ser vi ejendomsforvaltning og ejendomsadministration som to forskellige services og fagområder, der kræver forskellige kvalifikationer og leverancer i kundens værdikæde.
DEAS er i dag blandt Danmarks førende ejendomsadministratorer, og vi har sat os for at blive Danmarks bedste asset manager. Det kræver, at vi videreudvikler et konkurrencedygtigt og effektivt set-up, der matcher markedets efterspørgsel inden for både asset management og ejendomsadministration,

siger Henrik Dahl Jeppesen.

Der skrues op for alle ydelser

DEAS Asset Management byder velkommen til en række nye kolleger fra Nordea Ejendomme i løbet af 2018, og samtidig er rekrutteringen efter flere dygtige specialister til det nye asset management-team i gang.

DEAS Asset Management har et kæmpe potentiale, som vi nu skal i gang med at indfri. Jeg glæder mig til at få sat holdet i samarbejde med Kim Nielsen.
Planen er, at vi inden for få måneder har de allerbedste talenter med mange forskellige profiler i vores asset management-team, der sammen skal bidrage til at skabe resultater og succes for vores kunder,

siger Benny Buchardt Andersen, CEO i DEAS Asset Management.

Kim Nielsen, Henrik Dahl Jeppesen, Benny Buchardt Andersen

Målsætningen er at kunne tilbyde alle ydelser inden for aktiv ejendomsforvaltning; både sourcing, asset management, investment support og investment risk management samt at tilbyde nye og bedre rapporteringer.

Ved at samle kræfterne med Nordea Ejendomme styrker vi det samlede værditilbud til vores kunder og markedet. Og timingen er perfekt, da markedet for asset management er i vækst,

siger Kim Nielsen, COO i DEAS Asset Management.

Med overtagelsen af Nordea Ejendomme har DEAS Asset Management ansvaret for en samlet portefølje på cirka 27 mia. DKK.

Benny Buchardt Andersen tiltræder mandag den 10. september 2018.

 

Udgivet 05. september 2018

Cases

Asset Management-
cases i Danmark.

Se mere