Nyt partnerskab skal højne den digitale infrastruktur til glæde for kontorlejere

DEAS Group har netop indgået partnerskab med det globale certificeringssystem WiredScore og kan som den første virksomhed i Danmark nu tilbyde certificering af kontorejendommes digitale infrastruktur. Snart tilbydes investorer i Norge, Sverige og Finland også muligheden.

Med de hastige teknologiske fremskridt øges vores forventninger og krav hurtigere end nogensinde før. Virksomheder stiller større og større krav til kontorers digitale infrastruktur og smart-teknologi, og det skal ejendomme kunne leve op til. For moderne virksomheder er kontorets digitale forhold helt afgørende og forretningskritiske. Derfor har DEAS Group taget første skridt i et nyt partnerskab.

Den digitale infrastruktur er et afgørende parameter for at tiltrække og fastholde den moderne erhvervslejer. Vi ønsker at tilbyde vores investorer en stærk rådgivning inden for alt, der relaterer sig til ejendommen, og sikre, at vi sammen kan imødekomme de stigende krav fra brugerne. Derfor er vi meget glade for at indgå et partnerskab med WiredScore

siger Rikke Lykke, Group CEO i DEAS Group.

Wiredscore er et førende, globalt certificeringssystem, der vurderer en ejendoms digitale infrastruktur og smart-teknologi. 

12 akkrediterede auditorer (Accredited Professionals) på vej i Danmark, Sverige, Norge og Finland

Ejendomme opnår en Wiredscore-certificering gennem en certificeringsproces, som udføres af en akkrediteret auditor, en såkaldt Accredited Professional (AP). DEAS Group vil uddanne i alt 12 medarbejdere, der bliver de første auditorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. De vil kunne håndtere certificeringer og rådgive investorer om udviklingen af kommende projekter og opgradering af eksisterende ejendomme, så deres digitale infrastruktur fremtidssikres. 

Det er enormt positivt at se et så stærkt engagement fra DEAS Group i WiredScores AP-program. Teknologiske forandringer sker hurtigt, og vores program giver fagfolk inden for ejendomsbranchen mulighed for at være på forkant med det teknologiske design i bygninger. Vi ser frem til samarbejdet

siger Henry Pethybridge, Global Director of Growth Markets, WiredScore.

Mathias Kæmmer er klar til at sætte kontorejendomme under lup


Danmarks første auditor er allerede på plads: DEAS’ energiingeniør Mathias Kæmmer er Accredited Professional og kan nu certificere både nybyggede og eksisterende kontorbygninger (dvs. Office Development og Office Occupied). 

Vi investerer i digital certificering på tværs af Norden for at understøtte vores investorer i en digital udvikling af deres ejendomme. Denne type certificering er helt naturligt i familie med øvrig certificeringer inden for bæredygtighed

siger Hans Andersen, Head of Sustainability i DEAS.

En WiredScore-certificering kan tjene som et redskab i investorers ESG-strategi på en række områder.

Certificeringen højner bl.a. den miljømæssige bæredygtighed ved bl.a. at fremtidssikre ejendommen, så man undgår unødige ombygninger. Samtidig sikrer man et godt arbejdsmiljø og en høj produktivitet, når medarbejderne har et effektivt, digitalt setup. Og med en certificering kan man rapportere objektivt og konsistent om ejendommens digitale sammenhængskraft.

Læs mere på www.wiredscore.com

Published 30. March 2022