Vaskesøjle

Placeringen af en maskinerne er meget vigtig ved en vaskesøjle. Få råd og vejledning her.

I lejekontraktens §4 står der, om vaskemaskinen og tørretumbleren er DEAS'/udlejers vedligeholdelsesansvar, eller om det er lejers eget ansvar. Herunder vaskesøjlen. 
 
Er vaskesøjlen din egen, står du selv for reparation. 
 
Har du problemer med vaskesøjlen, er hjælpen nær: 

1. Placering 

Placeringen af maskinerne er meget vigtig. Vaskemaskinen skal altid placeres under tørretumbleren, da vaskemaskiner er alt for tunge til at stå øverst. Imellem disse kan en stablingsramme placeres for stabilitet. 

2. Kontakt DEAS 

Send os et billede af fejlkoden, mærket (f.eks. Siemens) og typeskiltet til fs@deas.dk.  
 
Du kan finde typeskiltet på vaskemaskinen her https://www.nettoparts.dk/shop/ccc-typeskilt-vaskemaskine-8960c1.html
 
Du kan finde typeskiltet på tørretumbleren her https://www.nettoparts.dk/shop/ccc-typeskilt-toerretumbler-8965c1.html  
 
Bemærk, at der kan forekomme brugerbetaling, hvis vi sender en reparatør, og denne skønner, at den defekte vaskemaskine eller tørretumbler skyldes en brugerfejl. I dette tilfælde bliver skyldige beløb trukket via huslejen. 

3. Tips og tricks 

Er vaskemaskinen defekt, og ligger dit våde tøj inde i maskinen? Så kan du nødåbne vaskemaskinen ved at åbne servicelugen i nederste højre hjørne og trække gummisplitten (en rund gummiring) ud. Når du gør det, tømmer maskinen vandet ud, og herefter kan du åbne lugen. 

Bor du i andels- eller ejerlejlighed, der administreres af DEAS

I andels- og ejerlejligheder tilfalder ansvaret for eget inventar altid ejer.