Fluer
Fluer er oftest lejeres eget ansvar. Få konkrete råd og vejledning her.
De findes i tusind forskellige arter. I hjemmet er stuefluen (Musca domestica) og den lille stueflue (Fannia canicularis) de mest almindelige. De lægger deres æg i køkkenaffald (særligt rådden frugt), afløb eller potteplanter med døde plantedele. Spyfluen kan i sjældnere tilfælde finde vej ind i din bolig. Den lægger æg i dine kødvarer.
Stuefluer er lejers eget ansvar. Lejeloven betegner dem heller ikke som skadedyr. Find Bananfluen beskrevet separat.
Fortvivl dog ikke, vi har samlet nogle simple trin til dig:
1. Rengør afløb
Proppen i håndvasken løftes op og renses. I bruseren tages risten og afløbsskålen op og renses. Hæld kogende vand i alle afløb. Gerne fire-fem gange om ugen.
2. Rengør huset
Foretag grundig og hyppig rengøring, særligt i køkkenet ved komfuret, bag komfuret samt i og ved affaldsspanden.
Støvsug overalt. Husk at putte støvsugerposen i en lukket plastikpose, før den smides ud udenfor, da der kan være maddiker i.
Omplant eller smid potteplanter, der viser tegn på stueflue aktivitet ud. Husk at putte planterne i en lukket plastikpose, før de smides ud, da der kan være æg eller maddiker i.
3. Kontakt DEAS
DEAS henviser til grundig rengøring for at bekæmpe og forebygge problemet.
Kontakt os, hvis der er tale om fluer grundet et dødsbo eller en inficeret container udenfor.
Stammer fluerne fra et nærliggende landbrug, en nærliggende rideskole eller et nærliggende hønseri, skal de ansvarlige bekæmpe flueproblemet.
Fluer er ikke betegnet som skadedyr. De er ikke farlige for din bolig, men de er bærere af sygdomme, som spredes, når de sætter sig på din mad. I Danmark er det dog ikke farlige sygdomme.
4. Forebyg -tips og tricks
Sæt insektnet op ved døre og vinduer, eventuelt ved udluftningskanaler.
Hæng en fluefælde med klisterpapir op i loftet.
Vi anbefaler ikke fluespray med gift, da man skal være forsigtig rundt om børn og mad. Der er heller ikke, som ved myrer, tale om, at fluen tager giften med sig hjem til boet. Det rammer derfor kun de fluer, der sprayes på.
Bor du i andels- eller ejerlejlighed, der administreres af DEAS
Bor du i andels- eller ejerlejlighed, gælder ovenstående stadig. Det er lejers eget ansvar, da fluer ikke anses for at være skadedyr.