Defekt køleskab og/eller fryser

Husk selv at afrime, rengøre og tjekke for optimal temperatur. Få råd og vejledning her.

Medmindre du har installeret dit eget køleskab og din egen fryser, er køleskab og fryser udlejers/ejendommens ansvar. 
 
Undtagelsen er, at for de lejere, der har boet i lejemålet fra før 1/7 2015, kan der være udvidet vedligeholdelsespligt. Det vil sige, at du skal tjekke § 11 i din lejekontrakt for at se, hvad du selv står for som lejer.
 
Er dit køleskab eller din fryser defekt, er hjælpen nær: 

1. Det skal du selv gøre 

Du skal som lejer selv afrime fryseren, og rengøre køleskabet, mindst to gange om året og gerne fire.   
 
Overløbshullet, der er bagerst i køleskabet, rengøres med en vatpind.  
 
Husk desuden at tjekke temperaturmåleren, og hvad køleskabet og fryseren er indstillet til. Den optimale køleskabs-temperatur er 2-5°C. Dette kan tjekkes med et termometer i et glas vand, der står natten over i køleskabet. Den optimale fryser-temperatur er -18°C.  

2. Kontakt DEAS

Send et billede af mærket (f.eks. Siemens) og typeskiltet til fs@deas.dk. Oplys, om der er tale om indbygget køleskab eller fritstående. 
 
Find et eksempel på et typeskilt her: https://www.nettoparts.dk/shop/ccc-typeskilt-koel-8959c1.html.  
 
Bemærk, at der kan forekomme brugerbetaling, hvis vi sender en reparatør, og denne skønner, at det defekte køleskab eller den defekte fryser skyldes en brugerfejl. I dette tilfælde bliver skyldige beløb trukket via huslejen. 
 
Er du selv kommet til at beskadige køleskabet eller fryseren, skal du kontakte dit eget forsikringsselskab. Herefter skal du selv finde et nyt tilsvarende køleskab eller en ny tilsvarende fryser. Dette behøver ikke være af samme mærke, det skal bare være tilsvarende. Køb gerne et anerkendt mærke som f.eks. Bosch/Siemens eller Electrolux. 

Bor du i andels- eller ejerlejlighed, der administreres af DEAS

I andels- og ejerlejligheder tilfalder ansvaret for eget inventar altid ejer.