Defekt Genvex / ventilationsanlæg med varmegenvinding
Har du problemer med et defekt ventilationsanlæg med varmegenvinding, kan du få råd og vejledning her.
En lejlighed har enten et ventilationsanlæg installeret i selve lejligheden eller et fælles på loftet med rør ned til hver lejlighed.
Hvis du selv har installeret ventilationsanlægget i din lejlighed, har du selv ansvaret for anlægget.
Er din Genvex /dit ventilationsanlæg med varmegenvinding defekt, er hjælpen nær:
1. Kontakt DEAS
Kontakt os for at få udbedret problemet.
Er ventilationsanlægget installeret i din lejlighed, og skriver det “alarm -skift filter”, skal du oplyse dette til os. Viceværten kan i dette tilfælde aflevere et nyt filter til dig. Du har ofte selv ansvaret for at skifte filteret. Filteret skiftes normalt to gange årligt.
2. Forebyg og skån -tips og tricks
Er ventilationsanlægget installeret i din lejlighed, skal du huske at rengøre og støvsuge filtrene hvert halve år, eller efter behov.
Er ventilationsanlægget installeret i din lejlighed, skal du skifte filteret ca. to gange årligt.
Bor du i andels- eller ejerlejlighed, der administreres af DEAS
I andels- og ejerlejligheder er det den enkelte ejerforenings vedtægter, der afgør, hvordan vedligeholdelsespligten fordeles.
I andelslejligheder hæfter ejer ikke for vedligeholdelse af centralvarmeanlæg samt fælles forsynings- og afløbsledninger.