Boliglejer

Fremleje af din bolig

deas-mandogdamemedkontrakt-s
Kort og godt om fremleje

På denne side har vi samlet alt det, du skal vide, hvis du ønsker at fremleje din bolig. Som lejer har du nemlig ret til at fremleje din lejlighed. Dog er der nogle betingelser, som skal være opfyldt.

  • Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at din fremleje er midlertidig og skyldes sygdom, forretningsrejse, udstationering, studieophold eller lignende.

  • Fremlejeperioden må højst være 2 år (i en sammenhængende periode).

  • Du skal selv udarbejde en skriftlig fremlejekontrakt med din lejer. Husk at sende en kopi af kontrakten til os, inden fremlejeperioden begynder.

  • Du kan også fremleje din lejlighed delvist, det vil sige leje et eller flere værelser ud og selv bo i resten af lejligheden. Dog må du i dette tilfælde højst fremleje halvdelen af lejlighedens beboelsesrum.

  • Før du indgår en fremlejekontrakt, skal du orientere os om, at du vil fremleje. Du kan ansøge om fremleje via nedenstående knap.

  • Det er også vigtigt, at du fortæller din fremlejetager, at det ikke er muligt at overtage boligen efter fremlejeperiodens udløb – selvom du vælger ikke at flytte tilbage.

  • Hvis du overvejer at udleje via f.eks. Airbnb, skal du have godkendelse fra din udlejer. Ellers er der tale om ulovlig fremleje, og du kan risikere, at udlejer ophæver din lejekontrakt.

deas-medarbejdere-mandogdamekiggerpaacom-w
Icon
deas-byggeprojekt1-s

Nem ansøgning

Ansøg om fremleje digitalt

Før du indgår en fremlejekontrakt, skal du orientere os om, at du vil fremleje. Det gør du nemt via vores selvbetjening,

Du har stadig ansvaret

Du skal være opmærksom på, at det stadig er dig, der har ansvaret for lejemålet, selvom du har fremlejet boligen. Du har altså ansvaret for at lejen bliver betalt, at regler overholdes og at lejligheden ikke vanrøgtes eller misligholdes.

Vi anbefaler, at du selv sørger for at betale lejen og lade din lejer indbetale direkte til dig, så du sikrer dig, at lejen bliver betalt til tiden hver måned.

Du skal tænke på, at du står til ansvar over for os – og ikke din fremlejetager.

Icon
deas-medarbejdere-moedeogsmil-s

Vi er her for at hjælpe

Har du spørgsmål?

Sidder du tilbage med ubesvarede spørgsmål i forhold til fremleje af din bolig? Tøv ikke med at kontakte os.