Er du fristet til at udleje din lejlighed fx gennem Airbnb?
Så skal du huske at indhente udlejers godkendelse.
Det kan være fristende at fremleje din bolig helt eller delvist i en kortere periode fx via Airbnb, fx mens du er på sommerferie. Hvis du overvejer at udleje din lejlighed helt eller delvist via fx Airbnb, skal du først have godkendelse fra din udlejer.
Vær opmærksom på hvis du ønsker at fremleje hele din bolig, skal du kunne dokumentere, at din fremleje skyldes sygdom, udstationering, studieophold eller lignende. Du skal indsende en fremlejekontrakt til din udlejer, hvor du dokumenterer de vilkår, du fremlejer på. Ellers er der tale om ulovlig fremleje, og du kan ultimativt risikere, at udlejer ophæver din lejekontrakt.
Udlejer er berettiget til at modsætte sig korttidsudlejning fx via Airbnb, hvis du ikke opfylder betingelserne for fremleje eller hvis der er tale om flere fremlejeforhold indenfor en kort periode.
Læs mere om reglerne for fremleje.
Udgivet 14. august 2020