Bolig med omtanke
Vores bolig og den ejendom, vi bor i, påvirker både samfund, mennesker og miljø. Og i DEAS ønsker vi at gå forrest med flere klimavenlige løsninger, særligt når det kommer til de ejendomme, vi administrerer.
Bor du i en ejendom, administreret af DEAS, kan du derfor glæde dig over vores fælles indsats mod flere boliger, der belaster klimaet mindre.
Miljørigtig rengøring
Vi garanterer fra januar 2021, at der i boligejendomme, hvor vi har ansvar for driften, udelukkende benyttes miljørigtige produkter, når vi rengør trapper, gangarealer og fællesområder. Det vil sige, at alle produkter skal være svanemærkede, mærket med EU-blomsten eller leve op til de samme kriterier på anden måde.
På den måde er du garanteret, at der drages omtanke for indeklima og miljø.
Miljøvenlig istandsættelse
Fra 1. januar 2021 er vores nye boliglejere garanteret, at lejligheden, de flytter ind i, er istandsat miljøvenligt, når vi har ansvaret for istandsættelsen.
Vi garanterer, at hvis der er udført rengøring, gulvbehandling eller maling inden indflytning, er det sket med miljørigtige produkter. DEAS stiller nemlig krav til alle leverandører om, at der alene bruges produkter, der er mærket med Svanemærket samt EU-Blomsten eller tilsvarende produkter, der lever op til de samme kriterier.
I din lejekontrakt kan du læse, hvilken stand din bolig skal være i, når du overtager den.
Flere tiltag på vej for at fremme en ansvarlig forvaltning
Vi driver over 2.300 danske ejendomme, og det forpligter os i særlig grad til at tage ansvar. Og den nye standard for miljørigtig rengøring er blot et af flere nyere initiativer.
Det er vores vision at gå forrest i en omstilling af mod mere klimavenlig ejendomsforvaltning og drive en forretning med positiv indvirkning på samfund, mennesker og miljø - og vi vil naturligvis gøre det sammen med vores kunder og lejere.