Bestyrelse i en ejerforening

Årskalender for bestyrelser

5.Selfservice-order.jpeg

Mange begivenheder og opgaver i en ejerforening går igen fra år til år.

De vigtigste tilbagevendende begivenheder over året er typisk regnskabs- og budgetmødet og den ordinære generalforsamling. De er styrende for økonomien i foreningen, og på generalforsamlingen vælges medlemmer til bestyrelsen. Det er typisk også på generalforsamlingen, at bestyrelsen fremsætter forslag til bygge- og renoveringsprojekter, hvor drøftelser og beslutninger blandt foreningens medlemmer er særligt vigtige.

Frister og bestyrelsesbeslutninger

Over året er der en række frister, krav og bestyrelsesbeslutninger, som skal overholdes. Nogle skyldes lovkrav, nogle skyldes foreningens vedtægter. For dem alle gælder, at det er afgørende vigtigt at bestyrelsen, i dialog med foreningens administrator og revisor, får truffet de beslutninger, og sat de initiativer i gang, som bestyrelsen har ansvaret for – i så god tid at de frister, som skal iagttages, bliver overholdt.

Ejerforeningens typiske årshjul

Herunder vises en grafisk opstilling af de typiske aktiviteter for en ejerforening, der har kalenderåret som regnskabsår. Har foreningen såkaldt 'skævt regnskabsår' – fx fra juli til juni – vil den grafiske model bare forskydes forholdsmæssigt.

Årshjulets undtagelser

Der kan være opgaver eller begivenheder, der ikke er nævnt i årshjulet, fx ekstraordinære generalforsamlinger. DEAS følger, i tæt dialog med bestyrelsen, nøje med i de løbende opgaver og de frister, der skal overholdes. Vi opfordrer alligevel alle medlemmer af bestyrelsen til også at følge med i, hvilke opgaver der står lige for, og hvilke frister der eventuelt måtte være.

Bestyrelsen kan med fordel bygge videre på årshjulet med egne aktiviteter, fx sociale arrangementer og fælles aktiviteter.

DEAS logo