Projektleder - energi og indeklima

Som teknisk projektleder har man ansvaret for rådgivning og projektering i forhold til tekniske forbedringer af bolig- og erhvervsejendomme.

Stillingen indebærer arbejde med energiprojekter med el-teknisk indhold, og opgavernes hovedfokus er inden for fagområderne CTS-anlæg, belysnings-anlæg og øvrige el-anlæg som fx solceller. En tilbagevendende opgave er desuden at bistå kolleger inden for bygherrerådgivning i forbindelse med renovering og ombygning af shoppingcentre samt indretning af nye erhvervslejemål.

Alle tekniske projektledere og energiingeniører udfører som en del af deres job energidrift på en passende portefølje af ejendomme. Man har dermed energistyrings– og energitilsynsopgaver for en mindre gruppe ejendomme som supplement til udviklingsopgaverne.

Kvalifikationerne, som DEAS forventer hos en projektleder inden for energi og indeklima:

  • Uddannet VVS-ingeniør, energiteknolog, VVS-tekniker, el-ingeniør, maskinmester eller el-installatør
  • Erfaring med projektering af vand- og varmeinstallationer eller erfaring med projektering af el-installationer, fx belysning – CTS og solceller
  • Vant til at arbejde selvstændigt som projektleder og drive egne projekter fra start til slut samtidig med, at man driver de andre i teamet
  • Dygtig til at prioritere mellem nøglepunkterne – tid, kvalitet og økonomi
  • Har fokus på, at løsninger skal skabe værdi for kunden.

 

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Rentabel energi

Vi beskriver og udvælger de mest energibesparende projekter.

Læs mere