Center manager

En center manager er ansvarlig for samtlige forhold i shoppingcenteret, herunder alt hvad der er relateret til kommercielle forhold, myndigheder, økonomi, drift, lejere og nyudlejninger.

En af de overordnede opgaver, som center manageren står for, er ledelse af centeret med henblik på at nå de målsætninger, der er fastlagt for centeret. Dette indebærer desuden ansvaret for planlægning og gennemførelse af eventuelle byggeprojekter – i tæt samarbejde med kolleger i DEAS-organisationen.

Center manageren har derudover det overordnede ansvar for centerets tekniske drift og bygningsmæssige forhold samt det ledelsesmæssige ansvar for driftsmedarbejdere.

Yderligere er center manageren budget- og resultatansvarlig samt udvikler og eksekverer strategier for samtlige kommercielle forhold i og omkring centeret.

Øvrige arbejdsopgaver for en center manager:

  • at have kontakt til lejerne for at skabe en høj grad af lejertilfredshed
  • at afholde møder med offentlige myndigheder om forhold, der påvirker centeret
  • at sikre centeret synlighed i såvel lokalmiljøet som i pressen
  • at foretage rapportering til kunden.

DEAS administrerer nogle af Danmarks største shoppingcentre, samt en lang række selvstændige butikslejemål over hele landet.

Læs mere

Cases

Udvikling og administration målrettet det enkelte shoppingcenter.

Se cases

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os