Serviceorienteret lønkonsulent med erfaring fra en mellemstor eller større virksomhed

Vær med i hele lønprocessen

Som lønkonsulent vil du være en del af afdelingen for lønadministration, som består af tre kompetente kolleger.

I rollen som lønkonsulent vil du deltage i den månedlige lønkørsel, herunder registrering af variable løndele, kontrol af lønsedler, bogføring af løndata fra lønsystemet i finanssystemet samt lønafstemninger. Du vil også få ansvar for afstemning af lønrelaterede drifts- og balancekonti i finanssystemet, samt syge- og barselsrefusion.

Derudover kan du forvente, at dine opgaver også vil omhandle vedligeholdelse og opdatering af stamdata i lønsystemet og tidsregistreringssystemet, udarbejdelse af rapporter med diverse medarbejderdata og udarbejdelse af lønrelaterede data til budget- og estimatproces.

Personlige egenskaber

Vi forventer at:

  • Du er udpræget teamplayer
  • Du har godt humør i en hektisk hverdag
  • Du fungerer godt i et åbent kontorlandskab
  • Du vægter samarbejdsrelationer højt

Faglige kompetencer

Vi forventer at:

  • Du har solid erfaring og kendskab til overenskomst- og pensionsforhold
  • Du har en relevant uddannelse indenfor området, samt minimum 5 års erfaring fra en lønafdeling i en mellemstor eller større virksomhed
  • Du har kendskab til overenskomstforhold, pensionsforhold mv.
  • Du har indgående kendskab til love og regler om barsel- og sygedagpenge
  • Du har et udpræget servicegen og forstår, at lønafdelingen er en intern serviceenhed
  • Du er imødekommende, og evner at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker på en service- og løsningsorienteret måde

Har du endvidere kendskab til lønsystemet Epos og tidsregistreringssystemet ProMark, er det en fordel, men ingen betingelse.

Vi lægger vægt på, at du er arbejdsom og trives i et til tider hektisk miljø. Vi forventer, at du er fleksibel, kvalitetsbevidst og indstillet på at yde en god service til såvel interne som eksterne kunder. Endelig er det vigtigt, at du påtager dig ansvaret for opgaverne og deres kvalitet og bærer dem til ende.

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen, med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i deres ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau, bl.a. gennem vores personaleforening, der tilbyder en række forskellige arrangementer.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digitale strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Send os din ansøgning

Er du interesseret i jobbet som lønkonsulent, så send din ansøgning via nedenstående link senest mandag d. 29. januar 2018. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte koncernøkonomichef John Krøger på tlf.: +45 39 46 60 48.

Da vi holder samtaler løbende, vil vi anbefale dig at sende ansøgningen hurtigst muligt.

Om DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi opererer på et dynamisk marked under forandring, hvor behovet for property managers er støt stigende. Frem mod 2026 forventer branchen, at der er behov for flere end 4.000 nye property managers.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Vi er totalleverandør inden for administration af ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boliger samt bygherrerådgivning, byggesagsadministration, drift og vedligehold, udlejning af boliglejemål, energistyring mv.

Læs mere om DEAS

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf