Kommunikationspraktikant til ejendomsforvaltningsselskabet DEAS

Kan du spotte de gode historier og skrive dem, så de fænger, inspirerer og sælger? Vil du arbejde med nyhedsmails, SoMe, presse og meget mere? Så tilbyder vi dig muligheden for at gøre teori til handling og udvikle dig i en organisation, som kommunikerer med kunder, lejere og naturligvis også internt med medarbejdere. 

DEAS A/S

DEAS er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet administrerer på vegne af professionelle investorer, andelsbolig- og ejerforeninger, almene boligorganisationer mv. cirka 2.000 ejendomme med over 70.000 lejemål i Danmark. DEAS har hovedkontor i København og regionskontorer i Aalborg og Aarhus. Vi er i alt cirka 600 ansatte (cirka 450 administrative og ca. 200 viceværter), hertil kommer cirka 100 viceværter under vores ledelse.

BLIV EN DEL AF ET STÆRKT TEAM CENTRALT PÅ FREDERIKSBERG

Du bliver en del af afdelingen Kommunikation & marketing, der består af fem medarbejdere med fart på. Her kommer du til arbejde med en bred vifte af opgaver inden for kommunikations- og marketingområdet, og vi håber, du vil bidrage med masser af ny viden og inspiration fra dit studie. 

SE NOGLE AF VORES INDSATSER HER

https://www.linkedin.com/company/deas-a-s

https://www.facebook.com/deas.foreninger/

https://www.deas.dk

https://www.livtilejendomme.dk

https://www.youtube.com/channel/UCVauBZwfaG5lLY94ymU_bTA

PRØV KRÆFTER MED MASSER AF KOMMUNIKATIONSDISCIPLINER

Du er sikret grundig vejledning, oplæring og sparring, men samtidig har du lyst til at stå for egne projekter, og i det hele taget vise, hvad du kan. 

DINE OPGAVER VIL VÆRE: 

  • Være med til at spotte og skrive de mange gode historier, der er i DEAS – både til kollegaer, pressen, kunder og lejere.
  • Producere pressemeddelelser og stå for proaktive presseindsatser.
  • Skrive fængende indhold til bl.a. nyhedsmails, SoMe-kanaler og deas.dk.
  • Kommunikere internt til en differentieret målgruppe af kollegaer via intranet, nyhedsmail og film.
  • Deltage i udvikling og eksekvering af koncepter og kampagner både internt og eksternt
  • Bidrage til afdelingens daglige arbejdsopgaver. 

VI TILBYDER

  • Et praktikophold, hvor du får lov til at prøve kræfter med nærmest alle kommunikationsdiscipliner. 
  • Masser af erfaring med både eksekvering og strategisk arbejde.
  • Mulighed for at få indflydelse på hvilke projekter, du skal være del af.
  • Ansvar for opgaverne i det omfang, du selv har mod på.

KOMMUNIKATIONSTALENT MED DRIVE OG GÅ-PÅ-MOD

Som person har du masser af gåpåmod, god energi, lyst til at sætte dig ind i en spændende branche med mange målgrupper, og du forstår at eksekvere, så vi når i mål med opgaverne. Du er sandsynligvis i gang med en relevant videregående kommunikationsuddannelse enten på bachelor eller kandidatniveau. 

INTERESSERET?

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Praktikken skal kunne indgå som en del af din uddannelse og er ulønnet. Vi forestiller os, at praktikperioden påbegyndes senest d. 1. august 2017.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke D. Nielsen rdn@deas.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt eventuelt relevante bilag senest d. 30. april 2017 via. nedenstående link. Vi behandler ansøgningerne løbende.   

-----------------------------------------------------------------------------------------------

DEAS er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber, der administrerer bolig- og erhvervsejendomme samt management af butikscentre. Vi administrerer ca. 2.000 ejendomme med over 70.000 lejemål i Danmark. Vi er totalleverandør inden for administration af ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boliger samt bygherrerådgivning,

byggesagsadministration, drift og vedligehold, udlejning af boliglejemål, energistyring mv. Læs mere om DEAS

Send ansøgning