Praktikant til Ejendomsadministrationen efterår 2019

PRAKTIKANT MED ANSVAR OG NYE OPGAVER HVER DAG

Vil du udvikle dig fagligt og personligt? Vil du tilegne dig betydelig praktisk erfaring? Vil du prøve din uddannelse af i ejendomsadministrationsbranchen? Så starter dit praktikforløb måske i DEAS.

Et praktikforløb hos os kan være til stor gavn for dig, dit studieforløb og din videre karriere. Opholdet styrker din faglige profil og giver studiet en ekstra dimension. Samtidig får du en praktisk erfaring, der er uvurderlig, når du er færdig med din uddannelse.

HVEM ER DU?

  • Du er nysgerrig for at finde ud af, hvad det vil sige at være ejendomsadministrator.
  • Du er i gang med en uddannelse som finansøkonom, finansbachelor eller financial controller, og du har lyst til at komme ud og prøve din teoretiske viden af i praksis. Du har en god energi, lyst og indlevelse til at finde de bedste løsninger for vores kunder.
  • Du skal i forbindelse med dit studie, i praktikforløb i efteråret 2019.
  • Selvfølgelig er du dygtig til tal og økonomi, og det er vigtigt, at du kan lide at tale med mange forskellige mennesker, da kundeservice og -kontakt er en væsentlig del af vores hverdag.

HVAD KOMMER DU TIL AT LAVE?

Under praktikforløbet stifter du bekendtskab med en ejendomsadministrators mange forskellige opgaver. Du kommer ikke kun til at ’se på’, du skal udføre reelle arbejdsopgaver selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger.

Vi arbejder i teams, så du kan gøre brug af dine kollegers kompetencer i hverdagen, og du bliver tilknyttet en medarbejder, som er din lærings- og sparringspartner.

FREMTIDEN

Et velgennemført praktikforløb i DEAS kan blive startskuddet til en spændende karriere hos os – enten som studentermedhjælper eller som fastansat.

ER DET NOGET FOR DIG?

I efteråret 2019 søger vi endnu engang praktikanter til vores hovedkontor på Frederiksberg og vores regionskonterer i Aarhus og Aalborg. Har du nogen spørgsmål så kontakt HR-afdelingen på hr@deas.dk. (Det er dog vigtigt, at ansøgningen samt CV sendes via linket på hjemmesiden)

Har du lyst til at blive en del af et professionelt team og et arbejdsmiljø med en stærk kultur, så send din ansøgning via nedenstående link. Bemærk, at der må forventes længere svartid, idet ansøgningsperioden strækker sig henover sommeren/begyndelsen af efteråret. Mrk. gerne din ansøgning i overskriften med "København, Aalborg eller Aarhus".

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen, med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i deres ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau, bl.a. gennem vores personaleforening, der tilbyder en række forskellige arrangementer.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digitale strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

OM DEAS

DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder. DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Vi er totalleverandør inden for administration af ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boliger samt bygherrerådgivning, byggesagsadministration, drift og vedligehold, udlejning af boliglejemål, energistyring mv.

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf