Projektleder til ejendomsportefølje

Projektleder til ejendomsportefølje

Trives du i en hverdag med stort ansvar, og er du god til at bevare og opbygge relationer til kunder og leverandører?

Motiveres du af at blive målt på kvalitet, og evner du at have mange projekter i gang på samme tid?

DEAS søger en Projektleder til varetagelse af ejendomsportefølje i Jylland / Fyn, hvor man vil få et bredt ansvar inden for ledelse, indretnings- og byggeopgaver samt vedligeholdelse af ejendomme.

Du vil blive en del af et lille team, der i fællesskab sikrer, at porteføljens ejendomme i teamet drives optimalt. Kontorarbejdssted er i Aabyhøj lige udenfor Aarhus.

En funktion med stort ansvar og en bred kontaktflade

Som Projektleder er det vigtigt, at du både har en god teknisk indsigt i alt, hvad der har at gøre med håndtering af ejendomme, og at du forstår at skabe tillidsbaserede relationer til rådgivere, entreprenørerne, myndigheder, ejere og lejere osv. Du vil have det overordnede ansvar for planlægning og eksekvering af for eksempel større vedligeholdes- og byggeopgaver, hvor du har ansvaret for forhandling med entreprenører og projektledelse af projekterne med løbende kontakt til og besøg på byggepladsen. Du vil derudover være ansvarlig for optimering af drift af ejendommene samt udarbejdelse af budgetter og opfølgning af disse. Der er tale om et alsidigt og udfordrende job i et meget dynamisk arbejdsmiljø. Vi har det sjovt mens vi løber stærkt! Tværfagligt samarbejde har høj prioritet og lysten til at arbejde tæt sammen i mindre teams omkring den enkelte ejendom, er derfor afgørende.

Dine arbejdsopgaver vil derudover bl.a. være:

  • Dialog med lejere og leverandører
  • Udarbejdelse og opfølgning af budgetter
  • Optimering af samt drift og vedligeholdelse af ejendommene
  • Igangsætning af istandsættelse samt planlagt og akut vedligehold
  • Rekvirering af håndværkere samt kontrol af underleverandører
  • Indgåelse og styring af serviceaftaler samt styring af eksterne leverandører
  • Projektledelse

Du skal endvidere sikre, at viceværter og leverandører på dine ejendomme er informerede, motiverede og servicemindede overfor såvel lejere som kunder.

Du er særlig godt rustet til jobbet, hvis du:

  • Er uddannet bygningskonstruktør eller lignende – gerne med en baggrund som entreprenør eller bygherrerådgiver med byggepladserfaring
  • Har talent for at organisere og planlægge
  • Har en god indsigt i budgetplanlægning og budgetopfølgning
  • Er udadvendt og forstår at navigere i interessefeltet mellem ejendomsejere og lejere
  • Forstår vigtigheden af kontinuerligt at optimere en ejendoms drift
  • Er struktureret og velformuleret i både skrift & tale og kan kommunikere klart og tydeligt
  • Har erfaring med projektledelse af byggesager
  • Er erfaren IT-bruger
  • Har kørekort og egen bil

Sammen står vi stærkere

Du bliver del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i deres ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau, bl.a. gennem vores personaleforening, der tilbyder en række forskellige arrangementer.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digital strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Er det dig? Så hører vi gerne fra dig!

Send din ansøgning via nedenstående link senest den 10. januar 2019. Vi behandler ansøgningerne løbende, så vi anbefaler, at du sender din ansøgning, CV og evt. relevante eksamenspapirer afsted så hurtigt som muligt.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Afdelingschef Jakob Geldorf Kristensen tlf. 61 62 92 50 og se mere om DEAS på DEAS.dk.

Om DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg.

 

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf