Udlejningskonsulent

Få ansvar for udlejningen af dine kunders boliger

Du bliver en del af DEAS afdeling Udlejning, der består af 8 kollegaer. Du vil i din dagligdag indgå i tæt samarbejde med kunderne, som primært er pensionskasser. Du skal sammen med pensionskasserne koordinere udlejningerne ofte via boligsitet Findbolig.nu. Du vil naturligvis også indgå i tæt dialog med lejerne, ligesom du vil have kontakten med viceværterne ude på ejendommene. Du vil få base på vores hovedkontor på Frederiksberg.

En alsidig hverdag med varierende opgaver

Som udlejningskonsulent vil dine opgaver være varierende.

En stor del af din tid vil gå på kontoret, hvor du vil besvare kundehenvendelser på telefon og e-mail samt via boligsite Findbolig.nu.  

Kendskab til boligudlejning og administrativ stærk

  • Du er måske uddannet ejendomsmægler, men det vigtigste er en stor interesse og viden om boligmarkedet
  • Du skal være god til IT og være indstillet på at lære nye IT-programmer
  • Du skal være serviceminded og kunne tale med alle slags mennesker
  • Det er desuden afgørende, at du er kommunikativ stærk – både i skrift og tale
  • Du har kendskab og erfaring med boligudlejning

Der er travlt i hverdagen, så det er vigtigt, at du kan træffe beslutninger og holde styr på alle de løse ender. Til gengæld kan vi tilbyde et job i trygge rammer og en varieret arbejdsdag, hvor du hele tiden lærer nyt.

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i ejendommene.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digital strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Er det dig? Så hører vi gerne fra dig!

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning snarest og senest den 2. april 2018. For yderligere information kan du kontakte teamleder Erma Novljakovic eha@deas.dk eller se mere på DEAS.dk.

Da vi holder samtaler løbende, vil vi anbefale dig at sende ansøgningen hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Hovedkontoret på Frederiksberg er placeret lige ved Flintholm Station, så der er bogstaveligt talt bus, S-tog og metro lige til døren.

Læs mere om DEAS

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf