Vicevært til område Aalborg

Brænder du for at passe ejendomme, som om de var dine egne? Er du bosat i Aalborg området? Har du hænderne skruet rigtig på, og har du lyst til at servicere beboere og lejere, så er du måske den vicevært, vi p.t. mangler.

Vicevært i DEAS

Som vicevært vil du komme til at stå for den daglige drift på en eller flere ejendomme i Aalborgområdet. Stillingen er meget alsidig og indeholder blandt andet:

  • beboerkontakt
  • tilsyn med forsyningsinstallationer og tekniske anlæg
  • renholdelse og vedligeholdelse af bygninger og tekniske anlæg
  • pasning og vedligehold af grønne områder, mindre anlægsprojekter, plænepleje, hækklipning osv.
  • udarbejdelse og tilretning af vedligeholdelsesplaner for grønne områder
  • snerydning og glatførebekæmpelse
  • mindre reparationer, inden for el, VVS og tømreropgaver

Derudover skal du forestå en del administrative opgaver.

Den ideelle kandidat har:

  • håndværksmæssig baggrund eller minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling
  • kendskab til CTS-styring, fjernvameanlæg og ventilationsanlæg
  • gode IT-kundskaber
  • erfaring og trives med at arbejde selvstændig
  • kørekort til personbil

Vi forventer desuden, at du er serviceorienteret og positiv.

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler indenfor ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i teamets fælles ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der.

Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger gennem vores digitale strategi, der bl.a. rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Er det lige netop dig vi står og mangler? Så hører vi gerne fra dig!

Send straks din ansøgning og senest den 28. juni 2019. Vi indkalder løbende til samtaler.

For yderligere information kan du kontakte driftsleder Jan Dahl på tlf. 23720979.

Kort om DEAS-koncernen

DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.

Se mere om DEAS på deas.dk

 

 

.

 

 

 

 

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf