Viceværter til DEAS Facility Services

Brænder du for at passe ejendomme, som om de var dine egne? Har du hænderne skruet rigtigt på, og har du lyst til at servicere beboere og lejere, så er du måske en af de viceværter, vi p.t. søger?

Som person er du dynamisk, løsnings- og handlingsorienteret. Du trives med mange forskelligartede arbejdsopgaver og arbejdsdage der sjældent er ens. Du får i hverdagen  kontakt til beboerne, så det er vigtigt, du kan lide at have med mennesker at gøre. Du er en menneskekender med en høj tolerance for mange forskellige typer og personligheder.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Tilsyn og styrring af fjernvarme og ventilationsanlæg
  • Håndtering af CTS-anlæg
  • Styring og opfølgning af mindre projekter
  • Renholdelse og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og grønne arealer
  • Småreparationer på inventar, bygninger og maskiner
  • Mindre administrative opgaver
  • Daglig beboerkontakt

På nogle af vores ejendomme vil snerydning/glatførebekæmpelse samt igangsætning og kontrol af håndværkere i forbindelse med istandsættelse af lejemål, være en del af opgaven.