Erfaren projektleder til DEAS i Aalborg/Aarhus søges til idriftsættelse af boligejendomme

Bliv en del af en succesfuld virksomhed i kraftig vækst og få en nøglerolle i at nå DEAS’ ambitiøse mål

Vi tilbyder et spændende og højt fagligt niveau i en afdeling, der favner bredt erfaringsmæssigt. Vi leverer bygherre- og driftsrådgivning til de store private pensionskassers ejendomsinvesteringer, inden for både renovering og nybyg af bolig, erhverv, Center og OPP byggerier. Vi søger erfarne projektledere med base i Aarhus eller i Aalborg.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • ansvaret for egne projekter fra start til slut, hvor hovedfokus vil være at varetage bygherrens interesse, iht. at sikre byggeriet afleveres og idriftsættes mangelfrit og optimeres til den efterfølgende ejendomsdrift
  • at bevare det samlede overblik over byggeriets stade
  • at sikre den løbende opfølgning af både de entrepriseretslige- og lejelovgivningsmæssige mangler i hele idriftsættelses- og afleveringsfasen
  • at foretage indstilling, budget og styring af den samlede idriftsættelsesproces
  • løbende planlægning og opfølgning på projektporteføljen på bygherreniveau
  • at definere det pågældende ansvarsområde

Hvem er vores nye projektleder?

  • Du har minimum 5-7 års erfaring som projektleder, og har gennemført store og små byggerier gennem alle byggeriets faser.
  • Du har en uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lign. Herunder også kendskab til AB92, ABT93, ABR89 og FRI og PARS ydelsesbeskrivelser, ligesom du er fortrolig med lejeloven eller har mod på at blive det.
  • Du kan gennemføre dine opgaver med stor fokus på levetidsbetragtning, vedligehold og drift og derved sikre ”value for money” for vores kunder.
  • Det er afgørende, at du er kommunikativt stærk, fungerer med alle slags mennesker, og er vant til at forhandle med totalentreprenører og til at varetage bygherrens og slutbrugerens interesser.  
  • Du trives med et stort ansvar, er robust og vant til at være i tæt dialog med kunden, ligesom du har erfaring med at præsentere beslutningsoplæg, statusopfølgninger og risikohåndtering over for kunden.
  • Du har erfaring med driftsledelse og driftsoptimering og bliver ikke skræmt af høje krav til dokumentation, samt systematisk brug af omfattende IT-systemer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en organisation med mange interessenter, og kan arbejde tværfagligt. Ligesom du helt naturligt bidrager til den løbende udvikling af afdelingens rådgivningsydelser. Herudover er det vigtigt at du har kørekort.

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen, med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i deres ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau, bl.a. gennem vores personaleforening, der tilbyder en række forskellige arrangementer.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digitale strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Send os din ansøgning

Vil du bringe dine stærke faglige kompetencer i spil som projektleder og have indflydelse på DEAS’ fremtidige vækst, så send din ansøgning via nedenstående link senest mandag d. 18. september 2017. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Foxby-Jacobsen på tlf.: +45 31 68 11 06.

Da vi holder samtaler løbende, vil vi anbefale dig at sende ansøgningen hurtigst muligt.

Om Deas

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Vi er totalleverandør inden for administration af ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boliger samt bygherrerådgivning, byggesagsadministration, drift og vedligehold, udlejning af boliglejemål, energistyring mv.

Læs mere om DEAS

Send ansøgning

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf