Genopslag - IT-supporter til DEAS

Opgaver og ansvarsområde

Vi forestiller os at du er nyuddannet IT-supporter eller lignende og har lyst til at udvikle dig yderligere. Du er udadvendt, har et stort drive, serviceminded og samtidig har en sans for teknik.
Vi forventer, at du er i stand til at løse de fleste problemer på en arbejdsstation, og samtidig er i stand til hurtigt at tilegne dig ny viden. Du arbejder selvstændigt og struktureret og du bevarer overblikket - også i pressede situationer. God service og kvalitet er noget du sætter højt.

Faglige kvalifikationer

Vi forventer at den rette kandidat har erfaring med nedenstående områder:

1st line support til brugere omkring daglig drift og anvendelse af systemer – Vi anvender bl.a.; Office2010, Office2016, Windows10, Active Directory m.v.

Er velbevandret i alle almindelige IT-problemstillinger og fortrolig med den mest gængse Microsoft PC-software

Installation af hardware, software og print og kopi-løsninger

Opdatering af PC software

Opsætning af mobile devices

AV udstyr, brug / opsætning i mødelokaler

Personlige kvalifikationer

Du har evner til at formidle, demonstrere og instruere om tekniske forhold til brugere.

Du har et stort drive, er udadvendt og er nysgerrig

Du er som person struktureret, initiativrig, selvstændig og motiveres af mål om brugertilfredshed

Du er serviceminded, kan lide at yde god service og hjælpe andre

Du besidder en vis portion stædighed og giver ikke op, selvom løsningen på opgaven ikke ligger lige for

Vi tilbyder dig

Et job i DEAS på hovedkontoret på Frederiksberg, lige ved Flintholm station. Hverdagen er travl, men humøret er højt. Vi holder os ajour med trends og fremtidsmuligheder på IT-området og giver vores ansatte mulighed for løbende kompetenceudvikling. Der er endvidere en meget attraktiv kantineordning samt aktiv personale forening m.v.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og erfaring.

Sammen står vi stærkere

Du bliver del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i deres ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digitale strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Er det noget for dig?

Lyder jobbet interessant, så send din ansøgning senest onsdag den 23. maj 2018. Vi holder samtaler løbende, så du opfordres til at sende din ansøgning snarest muligt.

For yderligere information om stillingen kontakt IT-Teamleder Sinne Lassen på +45 27 74 44 84 eller IT-driftchef Lars Frost Jensen på tlf. +45 27 75 56 39

Om DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Læs mere om DEAS

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf