Udlejningschef til DEAS

Vi søger en udlejningschef, der trives i en udadvendt rolle, hvor hovedfokus er at formidle kontakten til udlejerne og løse de opgaver, der vil være i forbindelse med kundernes udlejningsaftaler. Der er tale om eksisterende kunder, der eksempelvis er pensionskasser og større private investorer.

Du vil have direkte reference til CEO og have det overordnede ansvar for afdelingen Udlejning, der består af en teamleder, der varetager det daglige ansvar for omkring 12 udlejningskonsulenter.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse af udlejningsaftaler til eksisterende kunder
  • Projektgranskning/field research
  • Vurdering af områdeprojekter herunder prisfastsættelse, lejersegment og boligtype
  • Kundemøder samt statusmøder med arkitekter, entreprenører og andre interessenter
  • Direkte kontakt til ejendomschefer
  • Proaktive handlinger for at få nedbragt tomgang
  • Præsentation og fremvisning af ejendomme, også om aftenen og i weekenden

Din profil:

  • Du har erfaring og viden indenfor udlejningsbranchen og besidder et bredt og indgående kendskab til lejemarkedet
  • Du har en relevant baggrund, evt. som ejendomsmægler, ejendomsadministrator eller lignende, da ejendomsvurdering og rådgivning er en del af stillingsbeskrivelsen
  • Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har arbejdet med projektsalg
  • Du sætter pris på, at have et stort netværk og er god til at opbygge relationer
  • Det er ligeledes vigtigt, at du besidder en evne til at håndtere mange forskellige mennesketyper og har gode samarbejdsevner
  • Du er struktureret og formår at få løst opgaverne og overholde deadlines
  • Du er bekendt med at håndtere såvel fortrolige som offentligt kendte projekter

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Derudover vil du opleve en hverdag, hvor arbejdsdagene ikke er ens og hvor du har rig mulighed for at påvirke beslutninger og tiltag.

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i ejendommene.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digital strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Er det dig? Så hører vi gerne fra dig!

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning snarest og senest fredag d. 23. februar 2018. For yderligere information kan du kontakte CEO Henrik Dahl Jeppesen, hdj@deas.dk eller se mere på DEAS.dk.

Da vi holder samtaler løbende, vil vi anbefale dig at sende ansøgningen hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Hovedkontoret på Frederiksberg er placeret lige ved Flintholm Station, så der er bogstaveligt talt bus, S-tog og metro lige til døren.

Læs mere om DEAS

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf