Leasing manager søges til stærk portefølje af shopping centre

Har du erfaring med udlejning, udvikling af butikker eller projektudvikling? Brænder du for udviklingen af shopping centre? Har du et stort drive og lyst til at have ansvar for hele udlejningsprocessen i nogle af Danmarks bedste shopping centre? Vi har forrygende travlt med en masse spændende projekter og søger derfor nye kollegaer.

BLIV EN DEL AF EN SUCCESFULD VIRKSOMHED I VÆKST

Vi er Danmarks førende aktører indenfor centermanagement, administration, udvikling og udlejning af shopping centre og administrerer i dag den stærkeste portefølje af shopping center i Danmark. Porteføljen består blandt andet af Copenhagen Designer Outlet, Lyngby Storcenter, FRB.C, City2, Kolding Storcenter og Randers Storcenter.

Derudover løser vi også projektbaserede retailopgaver for ejere og udviklere af centre i Danmark.

DINE ARBEJDSOPGAVER OMFATTER BL.A.

Som leasing manager bliver du en del af DEAS' team i erhvervsudlejning, hvor vi, udover at forestå udlejningen i shopping centre, også er ansvarlig for udlejning og salg af vores kunders erhvervsejendomme og selvstændige butikslejemål i hele landet.  

Som leasing manager i shopping centre vil du få ansvaret for hele udlejningsprocessen der bl.a. består af at:

  • udarbejde strategi og handlingsplan for butiksmix
  • identificere og opsøge relevante emner i forbindelse med udlejning
  • udarbejde kommercielle oplæg
  • forestå kontraktforhandling fra start til slut
  • udarbejde business cases
  • rapportere løbende til ejer

Du indgår du i tæt samarbejde med dine kolleger i center management og resten af kollegerne i DEAS for at sikre at projekterne bliver succesfuldt gennemført.

VI FORVENTER AT DU:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som erhvervsmægler inden for retail eller lignende
  • har erfaring med udlejning, udvikling af butikker eller projektudvikling
  • har erfaring med kontraktforhandlinger hvor du sætter din økonomiske og juridiske viden i spil
  • er udadvendt og vedholdende og har et godt netværk indenfor detail/erhverv
  • har erfaring fra ejendomsbranchen, har et kommercielt mindset og stor interesse for retail
  • er velfunderet i engelsk og har en passion for shopping centre

Vi forhandler med mange internationale kunder, og derfor vil international erfaring også være et plus.

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE

Du bliver del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digitale strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

ER DET DIG? SÅ HØRER VI GERNE FRA DIG!

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning snarest og senest søndag den 22. oktober 2017.

For yderligere information kan du kontakte udlejningschef Annett Norén Beckert på telefon 39 46 63 87, eller læs mere på DEAS.dk.

Da vi løbende behandler ansøgningerne, vil vi anbefale dig at sende ansøgningen hurtigst muligt.

OM DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Hovedkontoret på Frederiksberg er placeret lige ved Flintholm Station, så der er bogstaveligt talt bus, S-tog og metro lige til døren.

Send ansøgning

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf