DEAS søger proaktiv erhvervschef med indgående kendskab til ejendomsbranchen

Som Danmarks største udlejningsafdeling indenfor retail og erhverv er vores ambition at kunne yde den bedste service og løsning i forbindelse med vores kunders erhvervslejemål. Vi søger derfor en stærk erhvervschef med indgående branchekendskab, der skal være med til at sikre udlejning af vores kunders erhvervslejemål samt være faglig ansvarlig for erhvervsteamet der primært sidder med udlejning af kontor-, butik- og lagerlejemål.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • løbende udlejning af vores kunders erhvervslejemål
  • ansvar for aftaleindgåelse med DEAS kunder vedr. mandat til udlejning af erhvervslejemål
  • strukturering af opgaver og samarbejde på tværs af organisationen  
  • sikre et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • at fungere som faglig sparringspartner for medarbejderne i teamet
  • løbeende rapportering til vores kunder
  • koordinering mellem DEAS byggetekniske rådgivning, kunder og kundeansvarlige

Vi forventer at du:

  • har indgående branchekendskab og netværk i ejendomsbranchen, som du gerne bruger
  • har erfaring med erhvervsudlejning for større investorer
  • er dygtig til at strukturere egne opgaver
  • fungerer som sparringspartner både i forhold til vores kunder og internt i forhold til vores kundeansvarlige
  • har fokus på kundeservice og kunderelationer
  • er proaktiv og formår både at igangsætte opgaver og følger dem til dørs
  • arbejder kommercielt og selvstændigt, men med en stor forståelse for at det er samarbejdet i DEAS der gør det muligt for os at levere de bedste resultater til vores kunder.

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler indenfor ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i teamets fælles ejendomme.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau, bl.a. gennem vores personaleforening, der tilbyder en række forskellige arrangementer.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger gennem vores digitale strategi, der bl.a. rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Er det lige netop dig vi står og mangler? Så hører vi gerne fra dig!

Send straks din ansøgning og senest den 22. oktober 2017.

For yderligere information kan du kontakte udlejningschef Annett Norén Beckert på telefon 27 90 14 64, ano@deas.dk eller se mere på DEAS.dk.

Om DEAS

DEAS er inde i en rivende udvikling og har siden 2012 øget omsætningen med ca. 10 % årligt. DEAS er i dag Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskab, der tilbyder alle services i relation til ejendomme. Vi administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2.000 erhvervs- og boligejendomme, fordelt på både danske og udenlandske kunder.

Vi betjener vores kunder på landsplan fra vores tre kontorer i Aarhus, Aalborg og centralt på Frederiksberg. Hovedkontoret på Frederiksberg er placeret lige ved Flintholm Station, så der er bogstaveligt talt bus, S-tog og metro lige til døren.

Send ansøgning

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf