Udviklingen af Valby fortsætter: Nye centrale lejeboliger snart klar

Pressemeddelelse: I marts 2021 står 56 nye moderne lejligheder klar på Trekronergade 124 i Valby, og udlejningen går nu i gang.

Ejendommen ligger centralt i Valby, og kvaliteten er i højsædet i de nyopførte lejligheder, Trekronergade 124 rummer også 3 mindre butikker i stueplan.

Vores ambition er at skabe gode boliger på centrale beliggenheder med et attraktivt lokalmiljø. Og så tror vi på, at trygge og behagelige rammer sikrer lejerne en bedre trivsel. Ejendommen på Trekronergade 124 er vores første boligejendom i Valby, som de seneste år har gennemgået en markant udvikling og er blevet et særdeles attraktivt sted at bosætte sig,

siger Mette Haarup, Boligchef i C.W. Obel Bolig.

Der er plads til alle i de nye boliger på Trekronergade 124 – både singler, par, mindre og større familier samt seniorer kan finde en passende bolig, da der her tilbydes boliger med 2-6 værelser fra 73-178 m². Alle lejlighederne har desuden privat terrasse eller altan, alt i hårde hvidevarer, gulvvarme i alle rum samt eget depotrum i kælderen. Boligerne ligger blot 200 meter fra Ny Ellebjerg Station, hvorfra der i dag kører flere S-togslinjer, og fra 2024 bliver det også muligt at tage metroen fra stationen.

Oplev boligerne til første åbent hus

DEAS står for udlejningen, som skydes i gang med første åbent hus på søndag den 1. november kl. 12.30-13.30 i prøvelejligheden beliggende Trekronergade 124F, 1. tv.

Vi oplever en stor efterspørgsel på centralt beliggende lejeboliger i København, og boligerne på Trekronergade opfylder mange boligsøgendes ønsker om kvalitet og nem adgang til byen. Vi ser frem til at sikre C.W. Obel Bolig en effektiv udlejning af de nyopførte lejligheder i Valby,

siger Christina Kampmann Petersen, projektudlejningschef i DEAS’ afdeling for boligudlejning.

Læs mere om boligerne: https://trekronergade124.dk/

Udgivet 28. oktober 2020

FindBolig

Få inspiration til drømmen om en bedre bolig, ledige lejemål og meget andet.

Følg os på Instagram

Find ledige boliger

Ledige boliger fra Danmarks seriøse udlejere. Ansøg nemt og hurtigt.

findbolig.nu