Udviklingen af Aalborg-bydelen Skalborg fortsætter, og 119 nye lejeboliger står snart klar

Til foråret står CALUMs næste etape af Oasen klar på toppen af Skalborg Bakke i Aalborg, og udlejningen skydes nu i gang. De første 92 boliger i det fredfyldte og grønne område blev alle lejet ud i 2019.

De sidste 119 boliger i Oasen står klar til indflytning fra 1. maj 2021. Boligerne opføres i høj arkitektonisk kvalitet, og de passer til alle behov. Med størrelser fra 48 til 120 m2 fordelt på 2, 3 eller 4 værelser egner Oasens boliger sig både til børnefamilier, unge og ældre.

Fokus på det gode liv

Der er tænkt over alle detaljer i Oasen, og det er, som navnet beskriver, en lille oase, man træder ind i. Den grønne gårdsplads byder bl.a. på flotte hække og eksotiske træer, og indbyder til ro og samvær med naboerne.

Vores ambition er at skabe et fællesskab, der taler til sanserne. Den unikke beliggenhed og de bevidste valg af fællesfaciliteter gør området til en lille oase for de mange beboere, som får mere end blot et sted at bo. Og det tror vi på, er vigtigt, når boligsøgende skal vælge deres nye hjem i dag,

siger Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM.

Beboerne i Oasen har adgang til en privat søpark, der er omkranset af gamle træer, og som byder på små private haver, hvor beboerne kan dyrke grøntsager og krydderurter, legeplads til de mindste og grillområde til de lange sommeraftener.

Beboerne får desuden mulighed for at benytte fælleslokale, gæsteværelser, fitnessfaciliteter og værksted, og Oasen tilbyder således de nye beboere meget mere end en lejebolig af høj kvalitet.

Oplev boligerne til første åbent hus

Udlejningen af de 119 nye lejeboliger skydes i gang med åbent hus for alle tilmeldte søndag d. 17. januar 2021. Det er fortsat muligt at tilmelde sig åbent hus på Oasens hjemmeside: https://calum-oasen.dk/.

Vi ser en klar tendens til, at boligsøgende stiller større krav til deres nye hjem, som skal kunne noget ekstra, og det kan Oasen. Vi oplevede stor interesse for de første boliger tilbage i 2019, og vi ser frem til at sikre CALUM en effektiv udlejning af de nye lejligheder på toppen af Skalborg,

siger Kim Krabbe, afdelingschef for boligudlejning i DEAS.

Bemærk at åbent hus-arrangementet kræver tilmelding grundet de gældende restriktioner. Vi sørger naturligvis for, at alle retningslinjer overholdes, og at vi maksimalt samles 5 personer i prøveboligen ad gangen.

Læs mere om Oasen: https://calum-oasen.dk/

Udgivet 14. januar 2021

Kontakt

Kim Krabbe

Afdelingschef
Boligudlejning
Bliv kontaktet

deaslivtilejendomme

Få inspiration til drømmen om en bedre bolig, ledige lejemål og meget andet.

Følg os på Instagram