Shoppingcentre i udvikling
Det kræver kontinuerlig ideudvikling at sikre shoppingcentrenes værdi og gøre det så attraktivt som muligt at være lejer, kunde og ejer. Målet med investeringerne er at øge værdien af oplevelsen og dermed sikre kundestrømmen.
I november 2018 stod to spændende udbygnings- og renoveringsprojekter klar i SlotsArkaderne og Lyngby Storcenter, der ejes af Danske Shoppingcentre.
DEAS driver centrene og har haft fornøjelsen af et tæt samarbejde med Danske Shoppingcentre om projekterne - fra idéfase til åbning. Vi har bl.a. bidraget som bygherrerådgiver samt stået for byggestyring og sikret en effektiv udlejning af de nye lejemål.
SlotsArkaderne er nu del af bymiljøetEfter knap et års byggeaktivitet har SlotsArkaderne i Hillerød slået dørene op til et helt nyt shoppingområde. En sammenlægning med naboejendommen har givet plads til en ny H&M i to etager samt 13 attraktive ungdomsboliger på tag-etagen.
Knap 3.000 m2 er blevet om- og udbygget, og det nye shoppingområde har nu stor butiksfacade ud mod gågaden. Dermed skabes en endnu større integration med bymiljøet i det centrale Hillerød.
SlotsArkaderne rummer 60 butikker fordelt på 26.500 m2 og har et årligt kundetal på ca. 5,6 mio.
Shoppingmekka i Lyngby
Lyngby Storcenter har åbnet nyt shoppingområde på 5.000 m2 af international format. Den gennemrenoverede 1. sal byder på en række nye fashion- og livsstilsbutikker, som er samlet af et opdateret og mere logisk gangforløb.
De nye koncepter COS, Arket og & Other Stories komplementerer hinanden og skaber et unikt mix, der sammen med centrets øvrige modebutikker giver kunderne det absolut stærkeste udbud af beklædning i området. Der er lagt mange kræfter i den unikke helhedsoplevelse med en æstetik og en indretning, der følger tidens trend om at smelte shopping og oplevelser sammen.
Med 125 butikker og 7 millioner kunder årligt er Lyngby Storcenter Nordsjællands største shoppingcenter. Centret er i konstant udvikling, og siden 2016 er der åbnet 23 nye koncepter, herunder maduniverset på Store Torv og senest verdens største Søstrene Grene.
Udgivet 06. december 2018