Over 700 ledige lejeboliger i hele landet
Lige nu kan vi tilbyde over 700 lejligheder i alle størrelser fordelt over hele Danmark. Du finder de ledige boliger på www.findbolig.nu, der er DEAS' portal til boligudlejning.
Her i sommerperioden får vi mange forespørgsler fra forældre om ledige lejligheder til døtre og sønner, der er optaget på studier i de større danske byer. Og fra andre boligsøgende, der har fået nye behov. De efterspørger fx plads til den nye familie eller er i en jobsituation, der kræver et nyt sted at bo nu og her. Det er helt normalt og en del af livet.
Lige nu kan vi tilbyde over 700 lejligheder i alle størrelser fordelt over hele Danmark. Vi har både nyopførte lejligheder i de nye byområder og klassiske hjem i de mere etablerede dele af landet. Og vores udlejningsteam sidder klar til at hjælpe de nye lejere på plads.
Vi har fx 100 1-værelseslejligheder, 133 2-værelses, 386 3-værelses, 125 4-værelses og 24 5-værelses lejligheder at tilbyde.
De ligger i hele landet, bl.a. har vi: 185 i Storkøbenhavn og Sjælland, 14 i Odense og resterende Fyn, 84 i Aarhus samt 362 i Aalborg. Det er lejligheder med en husleje, der starter fra 2.152 kr. pr. mdr. Der er kort sagt noget for enhver smag og enhver pengepung.
Du finder alle de ledige boliger på www.findbolig.nu, der er vores portal til boligudlejning.
Kan man dele en lejlighed?
Typisk efterspørges små, billige og velbeliggende lejligheder. Det er desværre ikke en hyldevare på det danske boligmarked.
Til gengæld åbner der sig helt andre muligheder, hvis man som lejer vælger at slå sig sammen med andre i en delelejlighed eller et bofællesskab. For som udgangspunkt kan flere sagtens dele en lejlighed. Det kræver dog, at man først tjekker med udlejer eller administrator, for det er ikke i alle ejendomme, at denne boligform er tilladt.
Vær opmærksom på:
• Der kan kun være én person på lejekontrakten, som hæfter for huslejen mv.• Bofællesskabet skal selv håndtere ind- og fraflytninger, opdeling af el- og varmeudgifter og andet.
• Vi anbefaler, at man lave aftaler om betaling af huslejen og fordeling af a conto-el, vand og varme, samt hvad der sker, når en beboer ønsker at flytte mv.
God boligjagt!
Udgivet 03. august 2018