Nyt digitalt værktøj lader kunderne arbejde med ejendomsdata på helt ny måde

Som ejendomsforvalter varetager vi en helt unik mængde data om vores kunders ejendomme. Vi stiller nu disse data til rådighed, da vi blandt vores kunder oplever et ønske om at have direkte adgang til også selv at kunne arbejde analytisk med data og skabe egne indsigter.

Live data og benchmark på alle niveauer

DEAS er derfor i fuld gang med at implementere et digitalt analyseværktøj, hvor kunder med store ejendomsporteføljer altid kan trække de nyeste data, udarbejde egne analyser og benchmarke deres ejendomme på alle ønskede niveauer. Det kan fx være at se tilbage på tomgangsudviklingen målt op mod markedet generelt eller at se frem og estimere de kommende renoveringer.

Via en moderne datacube giver vi vores kunder med store ejendomsporteføljer fri adgang til data om porteføljen – vel og mærke live data, som ofte går 10 år tilbage i tiden. Det er et stærkt værktøj, der giver mulighed for at lave præcis de analyser, man ønsker – kun fantasien sætter grænser,

siger David Green, senior key account manager i DEAS.

Data kan kombineres på kryds og tværs i et brugervenligt system, der er cloudbaseret, og derfor kan tilgås via Excel eller værktøjet Power BI.

Nyt system til digitalt samarbejde også på vej

Senere i år forbedres DEAS’ digitale rapportering yderligere med et portfolio management-system, der dækker kundernes rapporteringsbehov og viser business performance. Kunderne får en webbaseret adgang til en række foruddefinerede rapporter og dash boards med udvalgte måleparametre, der er let at tilgå on the go, fx ude på selve ejendommen.

Vi glæder os til at vise dette værktøj, som flere af kunderne allerede har fået en demonstration af.

Udgivet 11. marts 2020

Kontakt

David Green

Fund Manager
Bliv kontaktet