Ny teamchef til DEAS
Mai Ligaard er ny teamchef på DEAS’ kontor i Aarhus.
Mai skal lede et team af ejendomsadministratorer, der servicerer og administrerer investeringsejendomme på vegne af private investorer i Midt- og Sydjylland.
Mai er 48 år, uddannet cand.merc.aud. og har en mastergrad i moms og afgifter. Hun kommer senest fra en stilling som souschef i en økonomiafdeling og har tidligere arbejdet som forvaltningskonsulent hos RandersBolig samt som skatterevisor bl.a. hos SKAT.
Udgivet 05. februar 2018