Mads Tiedt er ny leasing manager i DEAS
Mads er 48 år og kommer med en baggrund som nordic retail director hos Pandora og leasing manager hos Steen & Strøm.
Som leasing manager bliver Mads Tiedt ansvarlig for udlejning i en række af shoppingcentrene i DEAS’ portefølje på 17 centre fordelt over hele landet.
Han vil indgå i et stærkt team, hvor DEAS’ kompetencer inden for erhvervsudlejning og udlejning af lejemål i shoppingcentre er tæt knyttet sammen. Udlejningsteamet består af i alt 16 medarbejdere.
Vi tilbyder vores kunder en effektiv udlejning samt professionel og proaktiv sparring inden for udlejning af kontor-, butiks- og lagerlejemål. Og vi er glade for at byde Mads om bord. Han vil uden tvivl bidrage med sin brede erfaring og kendskab til branchen,
siger udlejningschef Annett Norén Beckert, der er ansvarlig for erhvervsudlejning i DEAS.
Udgivet 06. juni 2018