Ny afdelingsdirektør i DEAS

Jesper Moe tiltræder den 1. januar 2018 som ny afdelingsdirektør i DEAS med ansvar for foreninger.

Jesper Moe er 42 år og kommer til DEAS med mere end 20 års erfaring med administration af foreningsejendomme, bl.a. fra stillingen som administrationschef i Cobblestone Property Management.

Som afdelingsdirektør bliver Jesper Moes primære fokus at fastholde den høje kundetilfredshed, styrke og udvikle kunderelationer samt styrke leverancerne til DEAS’ over 950 andelsbolig- og ejerforeninger samt grundejerforeninger.

Jesper Moe

Jesper Moe overtager posten efter tidligere afdelingsdirektør Per Holm, som efter eget ønske fortsætter som kundeansvarlig for en række større foreninger i DEAS. Per Holm vil fremadrettet ligeledes være ansvarlig for kommerciel support inden for foreningsområdet samt endvidere arbejde med forretningsudvikling og kundeorientering.

DEAS administrerer over 950 andelsbolig- og ejerforeninger samt grundejerforeninger fra kontorer i København, Aalborg og Aarhus. Som Full Service Property House imødekommer DEAS alle foreningens behov for administration, drift og udvikling.

Udgivet 16. november 2017

Cases for Foreninger

Se hvad vi gennem tiden har gjort for vores kunder.

Se cases