Medarbejderne på ejendommene går i front

I denne ekstraordinære situation skal vi fortsat sikre, at vores lejere får den nødvendige hjælp.

Vores dygtige kolleger, der er i front ude på ejendommene fortæller, at alt indtil videre er forløbet roligt på trods af, at der er mange mennesker hjemme. 

Nicolas Pontoppidan, som er vicevært i Gentofte, følger vores fælles procedurer, og han har derfor taget en række forholdsregler for at mindske risikoen for smitte og passe på både lejerne og sig selv. 

Jeg spørger altid lejerne, om de har været ude og rejse i risikoområder eller er syge, før jeg fx sender en VVS’er ud, og jeg sørger for at spritte af både før, under og efter et besøg. Alle ikke-akutte sager forsøger jeg så vidt muligt at rykke frem i tiden, og det er lejerne meget forstående overfor,

siger Nicolas.

Skaber vigtig tryghed

Nicolas har indtil videre ikke modtaget flere henvendelser end på en almindelig arbejdsdag, han er til stede på ejendommen og klar på telefonen - også i weekenden, når det bliver nødvendigt.  

Det er vigtigt, at lejerne oplever, at jeg er her, og at alt forsætter så normalt som muligt. Så jeg er til stede, taler med lejere og løser mine øvrige opgaver samtidig med, at jeg er ekstra opmærksom på telefonen, hvis lejerne har spørgsmål eller behov for hjælp,

fortsætter Nicolas.

Der er ingen tvivl om, at vores viceværter spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed ude ved ejendommene.

For lejeren Ebbe, som er pensionist, forløber dagene også nogenlunde, som de plejer, og det mener han primært skyldes viceværten. 

Jeg passer selvfølgelig ekstra meget på, og jeg får ikke besøg af mine børnebørn i øjeblikket, mens ellers er min hverdag uændret, og her er meget roligt – takket været Nicolas,

siger Ebbe Grøndahl, medlem af beboerrepræsentationen på Smakkegaardsvej.

Positive tilbagemeldinger fra lejere 

Vores vicevært i Vanløse, Anne Ankersen Benner, fortæller også, at hun har fået god respons på DEAS’ løbende orientering til lejere. Mange har kigget forbi hende og smilet, som vi har opfordret til i stedet for et håndtryk. 

Udgivet 17. marts 2020

Telefontid i vores kundecenter

Ring til os på 
tlf. 70 30 20 20
 

Mandag-fredag
kl. 7.00-19.00

Send os besked og opgaver døgnet rundt med DEAS 24syv.

Hent app