Lærernes Pension og DEAS starter udlejningen af Nørresundby Havnefront

Pressemeddelelse: Søndag den 27. maj 2018 afholdes første åbent hus for 143 nye lejligheder i Aalborg.

Lærernes Pension er blandt de investorer, der satser på udvikling og opførelse af nye boligudlejningsejendomme i bl.a. Aalborg. Og pensionsselskabets projekt ’Nørresundby Havnefront’ er nu så langt, at udlejningen af de 143 lejligheder i Aalborg begynder.

Vi er meget tilfredse med at kunne fuldende udviklingen af Nørresundby Havnefront, der er blevet et fantastisk område. Aalborg er i rivende udvikling, og vi er i forvejen aktive på det gamle godsbaneterræn i Aalborg med Østeråparkens 200 lejligheder,

siger finansdirektør Henrik Walther Mogensen, Lærernes Pension.

DEAS står for førstegangsudlejning og administration af de 143 lejeboliger ved Limfjordens solside.

Vi ser frem til endnu en gang at varetage udlejningen på vegne af Lærernes Pension. Nørresundby Havnefront rummer lejligheder til enhver livsstil, og de ligger perfekt i kort afstand til både natur og byliv og blot et stenkast fra den nye kulturbro over Limfjorden,

siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS.

Udsigt til Limfjorden

En række af lejlighederne har fælles tagterrasse, hvor beboerne kan nyde udsigten til Limfjorden og Lindholm Park.

Byggeriet er fordelt på tre selvstændige områder og udgør samlet mere end 11.000 m2. Lejlighederne er på 67-97 m2 med enten to eller tre værelser, hvilket gør lejlighederne ideelle for både studerende, der sammen kan leje en af de mange oplagte delelejligheder, singler og par med eller uden børn.

Ved opførelsen har der været fokus på at sænke energiforbruget. Hårde hvidevarer er derfor i energiklasse A og opefter, ligesom alle bygninger bærer det grønne energimærke A2015.

Åbent hus er den 27. maj 2018.

Kort om Nørresundby Havnefront

  • 2-3 værelser og lejligheder på 67-97 m2 med stor altan eller terrasse
  • Fælles rekreativ tagterrasse på toppen af bygning D med udsigt over fjorden
  • Alle lejlighederne har depotrum, og der er mulighed for at leje et ekstra
  • Alle bygningerne har elevator, også til kælderniveau
  • Indflytningen sker i tre etaper den 15. november 2018, 15. december 2018 og medio 2019.
  • Læs mere på www.nørresundbyhavnefront.dk

Kort om området

  • Beliggende ved Limfjorden på solsiden.
  • Tæt på det rekreative område Lindholm Strandpark, hvor beboerne kan bade, spille beachvolley eller løbe en tur ad stien til Lindholm Fjordpark.
  • Få minutter ad cykel- og gangbroen, Kulturbroen, som fører til Aalborgs byliv.
  • Gåafstand til Nørresundby Citycenter, hvor der er indkøbsmuligheder.

 

Udgivet 23. maj 2018

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Case

Jacobsens Have var fuldt udlejet inden ibrugtagning.

Se case

Kontakt

Kim Krabbe

Senior Director
Residential Letting
Bliv kontaktet