Intern forbedringsproces

DEAS har taget hul på en intern forbedringsproces, der får konkret værdi for vores kunder og beboere i dagligdagen.

Vi skal arbejde på en helt ny måde i DEAS. Målet er højere kundeservice, forbedrede svartider, øget kvalitet og effektivitet og en mere moderne måde at levere vores ydelser på.

Vi kalder et af indsatsområderne ’daglig driftsstyring’, og formålet er at hjælpe os med at få endnu mere produktiv arbejdstid i alle dele af DEAS og sikre, at vi i endnu højere grad samarbejder, deler vores viden og udnytter vores kompetencer på tværs.

Derfor starter en række af vores teams nu dagen med at samles ved deres egen driftsstyringstavle. Her skaber teamet sammen et overblik over dagens store som små opgaver, og ressourcerne fordeles.

Hans Peter Hansen, afdelingschef i Bolig og erhverv, Private investorer, og Jeppe Blohm Nielsen, afdelingschef i Teknik Projekter, fortæller her om deres forventninger til vores nye måde at arbejde på.

Ny måde at arbejde sammen på

Hans Peter oplever i sin dagligdag som leder af 22 administratorer fordelt på de tre regionskontorer, at medarbejderne har belastningsperioder på vidt forskellige tidspunkter. 

Hvis vi i teamsene i højere grad løfter opgaverne fælles, kan vi levere en bedre service, men vi kan også aflaste hinanden og give hinanden ro til at løse opgaverne, når der er behov for dette. Det kræver en helt ny måde at arbejde på, og her bliver tavleplanlægningen vigtig,

siger Hans Peter.

Han ser mange fordele ved at fordele de konkrete opgaver, knyttet til en ejendom og kunde, ud på flere hænder.

Det giver rigtig god mening at dele opgaver på tværs i teamet. Vi laver jo mange af de samme opgaver, som sagtens kan løses på tværs. Det kan godt være, at vi gør nogle af tingene på hver vores måde, men her handler det om at finde frem til en best practice. Og så har vi jo allerede procedurer og standarder for mange af vores arbejdsopgaver,

siger han.

Hver ejendom vil fortsat være knyttet til en række medarbejdere, der er ansvarlige for hver deres del af leverancen.

Større arbejdsglæde og stolthed

Jeppe Blohm har 28 medarbejdere fordelt på fire teams på Flintholm, Aarhus og Aalborg, der bl.a. tilbyder byggeteknisk rådgivning. Han er enig, selv om hans medarbejdere sidder med hovedsageligt projektrelaterede opgaver:

Med tavlerne får vi skabt et bedre overblik over opgaverne. Samtidig får vi visualiseret vores store produktivitet. Så jeg tror på, at vi vil opleve at få en større arbejdsglæde og stolthed over alt det, vi rent faktisk løser,

siger Jeppe.

Den nye arbejdsmåde rulles ud til alle teams i DEAS i sensommeren. Samtidig fokuseres der nu på endnu et indsatsområde, nemlig målstyring, som skal hjælpe os med at have fokus på, hvordan vi kan blive endnu bedre til det, vi gør.

 

Udgivet 17. maj 2017

Cases

Se, hvad vi gennem tiden har gjort for vores kunder.

Gå til cases

Kontakt os

Tlf. 70 30 20 20

eller

Send os en mail

DEAS administrerer og driver ejendomme

Vi tilbyder end-to-end ejendomsadministration og asset management.

Læs mere