I DEAS har vi netop ansat to nye ejendomsadministratorer med fast hjemmearbejdsplads
Vi glæder os og er samtidigt lidt spændte på, hvordan det bliver at få kolleger i DEAS, der arbejder fast hjemmefra. Den 1. august 2020 byder vi velkommen til to erfarne ejendomsadministratorer, der har valgt en fremtidig karriere i DEAS. Men en karriere med fast hjemmekontor, hvor kunder og lejere serviceres fra distancen – og hvor man ikke hver dag lige møder kollegaen ved kaffeautomaten.
Fleksibilitet og Work-life-balance er i høj kurs blandt vores nuværende og kommende medarbejdere, og vi er i forbindelse med COVID-19 blevet meget klogere på, hvordan vi i fremtiden kan være en endnu mere attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, samtidigt med at vi kan servicere kunder og lejere.
Arbejdsforholdende er i orden
For vores nye distance ejendomsadministrator-kolleger sikrer DEAS naturligvis internet, kontormøbler og materiel, samt grundig introduktion til opgaverne og til resten af DEAS-teamet.
Er det noget for dig?
Det er super spændende, at det nu er muligt at bo langt fra de største danske byer og stadig have en karriere i en virksomhed som DEAS. Vi stopper ikke her, men vil gerne have flere med på holdet.
Læs aktuelt stillingsopslag for hjemmearbejdsplads som property manager/ejendomsadministrator i DEAS (frist 31. juli 2020).
Udgivet 20. juli 2020