Historisk ejendom forvandlet til guld-certificeret kontorhus

Hirschsprunghus i Virum er ombygget og renoveret, så flerbrugerhuset i dag fremstår som en topmoderne kontorbygning, der bl.a. huser Novo Nordisks ingeniørvirksomhed NNE. Med DEAS som rådgiver har ejendommens ejer PKA løftet ejendommen til en DGNB-guldcertificering.

En del af bæredygtighedstankegangen er at renovere frem for at rive ned, og Hirschsprunghus er et stærkt eksempel på en eksisterende ejendom, der har været genstand for en omfattende renovering, der bl.a. har medført energimærke A, solceller på taget, topmoderne LED-belysning og tekniske løsninger, der leverer et optimalt indeklima, fortæller Hans Andersen, energichef hos DEAS, der rådgiver PKA på energiområdet:

Vi har haft bæredygtighed i fokus hele vejen. Vi har samarbejdet med en række etablerede rådgivere om renovering og ombygning, så bygningen er helt på niveau med moderne krav til bæredygtighed, og i dag er certificeret med DGNB Guld.

Optimal drift af nye installationer

Det har krævet en fokuseret indsats at få de nye tekniske løsninger til at spille optimalt i Hirschsprunghus' historiske rammer.

Når vi integrerer moderne teknologi i ældre bygninger, er det særlig vigtigt, at vi har fokus på at sikre en effektiv opfølgning på installationernes ydeevne, så de fungerer optimalt. Derfor har vi også leveret commissioning-rådgivning undervejs i projektet,

fortæller Hans Andersen.

Ambitiøs bygherre med styr på data om energiforbrug

Bygherren PKA er en ambitiøs bygherre i forhold til bæredygtighed, som er en væsentlig del af deres strategi fremover. De skal varetage medlemmernes interesser, og der er fremtid og økonomi i boliger, der lever op til kravene og forventningerne fra lejerne nu og i fremtiden.

Hans Andersen forklarer, at PKA og DEAS har udviklet et særligt setup, hvor energidata for hele ejendomsporteføljen på over 1 mio. m2 opsamles løbende.

Dernæst matches realtime-energidata på ejendommene med de lovpligtige energiklassificeringer.

Dermed er PKA sikret, at energimærkerne altid er i en kvalitet, der matcher den aktuelle stand, som bygningen har rent energimæssigt.

Det er DEAS, som er ansvarlig for administration, drift og vedligehold m.m. på Hirschsprunghus, og som desuden havde rollen som rådgiver på den tekniske del ved renoveringen og ombygningen. Vi har et glimrende samarbejde med DEAS og gode synergier, som skaber resultater. Det har vi også set på den svanemærkede boligejendom The Hill,

fortæller Peter Gravesen, senior porteføljemanager hos PKA.

Udgivet 02. februar 2021

Kontakt

Hans Andersen

Senior Director
Sustainability
Bliv kontaktet