Fra grusgrav til oase: Populære lejeboliger i ny bydel i Aalborg

Pressemeddelelse: Calum har forvandlet en tidligere grusgrav i det sydlige Aalborg til en ny bydel med ekstraordinære omgivelser for de kommende beboere. Udlejningen er i gang, og der er åbent hus hver søndag kl. 11-12.

I den sydlige del af Aalborg, Skalborg, begynder Calums nye lejeboliger i Oasen at stå klar. Her får lejerne glæde af helt unikke omgivelser. Bygningerne opføres nemlig rundt om en tidligere grusgrav, der forandres til et rekreativt område med privat søpark omkranset af gamle træer og med små private haver, legeplads og grillområder.

Oasen skal rumme i alt 220 lejeboliger, og de første 92 lejligheder er nu sat til udlejning med indflytning fra 1. juni 2019. Interessen er allerede stor, og ved de to første åbent hus-arrangementer var der cirka 200 besøgende. Arrangementerne fortsætter nu de næste søndage. 

Oasen er et unikt og attraktivt boligprojekt båret af nogle værdier, som markedet efterspørger lige nu. De første åbent hus-arrangementer har været godt besøgt, og der er stor interesse fra alle målgrupper,

siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejningen af Oasen samt idriftsætning og administration.

Grønne omgivelser og fællesskab i centrum

Bebyggelsen er opført som en markant karré i sandfarvede teglsten, der danner en skærmet og rolig oase. Herinde er alle lejligheder vendt mod den grønne gårdsplads, hvor store vinduespartier giver udsigt til livet i det grønne.

Oasen byder også på en række fællesfaciliteter som for eksempel fælleslokale, eldrevne delebiler, små private haver, værksted, naturlegeplads, wellness med spa og sauna samt et fitnesslokale.
Vi har valgt at prioritere de grønne, rekreative områder og fællesskabet i Oasen højt. Der er ingen tvivl om, at det er kvaliteter, der taler direkte til den moderne forbrugers værdier og ønsker til sin bolig,

udtaler Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM.

Boligerne varierer i størrelse fra 48 til 117 m2 og er tegnet med fokus på optimale planløsninger, så selv de mindre lejligheder har 2 værelser. De store boliger har enten 3 eller 4 værelser.

Der er åbent hus hver søndag klokken 11-12.

Læs mere om Oasen

Udgivet 12. april 2019

Kontakt

Maivi Herup

Udlejningschef
Bolig, Udlejning
Bliv kontaktet

Find ledige boliger

Ledige boliger fra Danmarks seriøse udlejere. Ansøg nemt og hurtigt.

findbolig.nu

Flere gode råd

Få svar på de spørgsmål, lejere ofte stiller til os

Læs mere