DEAS styrker erhvervsudlejningen

I 2017 forestod DEAS over 300 udlejninger af erhvervslejemål. Nu styrker DEAS forretningsområdet.

Vores ambition er at tilbyde DEAS' kunder en effektiv udlejning samt endnu mere professionel og proaktiv sparring inden for udlejning af kontor-, butiks- og lagerlejemål,

siger udlejningschef Annett Norén Beckert.

DEAS har med ny erhvervschef Peer Arvid Jensen og senior erhvervsrådgiver Poul Skjødt fået yderligere to stærke profiler inden for erhvervsudlejning. De kommer begge med et stort netværk og en lang erfaring fra branchen. Frederick Mogensen er ligeledes senior erhvervsrådgiver i teamet.

Samtidig knyttes DEAS’ kompetencer inden for erhvervsudlejning tættere sammen.

Vi har valgt at samle vores team for erhvervsudlejning og team for udlejning af lejemål i shoppingcentre i én afdeling. Vi ser det som et kompetencecenter inden for erhvervsudlejning, der sikrer os værdifuld vidensdeling og de bedste vilkår for en effektiv udlejningsproces – samt derved en værdiforøgelse af vores kunders ejendomme,

siger Annett Norén Beckert.

Vil du høre mere, så er du velkommen til at kontakte Annett Norén Beckert, ano@deas.dk, tlf. 39 46 63 87.

Udgivet 13. marts 2018

Kontakt

Annett Norén Beckert

Udlejningschef
Erhvervsudlejning
Ring mig op

Erhvervsudlejning

Vi tilbyder effektiv udlejning samt professionel og proaktiv sparring.

Læs mere