Sådan forholder vi os til coronavirus i DEAS || Telefontid i vores servicecenter: kl. 8.00-18.00

DEAS sætter en stopper for smart lejerfidus

Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, der er landets førende inden for administration og drift af blandt andet private udlejningsboliger, forsøger nu aktivt at sætte en stopper for en smart fidus, hvor lejerne åbenlyst supplerer husstandsindtægten ved aktiv og uberettiget brug af korttidsudlejning – fx ved brug af Airbnb og tilsvarende platforme.

DEAS har netop fået en byretsdom, der giver udlejer medhold i, at det ikke er lovligt at foretage systematisk korttidsudlejning via Airbnb.

Dommen er ikke udtryk for nyskabende jura. Det er velkendt, at korttidsudlejning, som har karakter af hoteldrift og dermed erhvervsmæssig brug af lejeboligen, ikke er lovlig. Men dommen er nyskabende i den forstand, at det ved grundigt forarbejde og samarbejde med ejendommens øvrige beboere kan lykkes at gøre op med ulovlig kortidsudlejning af lejeboliger, der ellers er forbeholdt helårsbeboelse.

Hvorfor er kortidsudlejning et problem?

Lejeboligmarkedet er, hvad angår brug, anvendelse, prisfastsættelse og andre vilkår, reguleret på et detaljeringsniveau, som vi ikke kender fra ret mange andre erhverv. Selvom det er svært at se visdommen i den meget tætte og uigennemskuelige regulering, er reglerne overordnet set udtryk for, at man politisk set betragter lejeboligen som en mangelvare, hvor huslejereguleringen skal tøjre den naturlige prisdannelse gennem udbud og efterspørgsel, og hvor bopælspligten skal sikre, at de alt for få lejeboliger nu også bruges til rigtig beboelse og ikke alt mulig andet tant og fjas.

Kortidsudlejning undergraver disse hensyn, fordi et stigende antal boliger helt eller delvis overgår til en form for hoteldrift eller ferieudlejning, og prisen for videreudlejning fastsættes og reguleres alene efter udbud og efterspørgsel.
Herudover er korttidsudlejning forbundet med hårdere brug og dermed hurtigere nedslidning af lejeboligen, ligesom det ofte giver anledning til gener og utryghed for de andre lejere i en ejendom.

En udvidet adgang til korttidsudlejning fører de facto til en øget afregulering af lejeboligmarkedet. Derfor kan man lige så godt frisætte lejeboligmarkedet for en snærende lovgivning, hvis man politisk set ønsker at udvide adgangen til korttidsudlejning.

Er kortidsudlejning ikke bare deleøkonomi?

Ordet deleøkonomi fremkalder automatisk positive associationer, der leder tankerne hen på en mere lige, retfærdig og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer.

Men lad os bare være ærlige og erkende, at den afgørende driver i platformsøkonomien ikke er behovet for at dele, men derimod ønsket om at sælge varer og tjenesteydelser. Det er en markedsplads, hvor der er let adgang for både leverandører og aftagere.

Kortidsudlejning er sjældent båret af altruisme. I stedet for foretager man nok en mere nøgtern vurdering, hvor besvær og ulemper holdes op mod udsigten til klingende mønt.

Uanset at platformsøkonomien byder på mange spændende perspektiver, er det vores holdning, at lejerne ikke er berettiget til at supplere husstandsindtægten ved aktiv og uberettiget brug af korttidsudlejning – fx ved brug af Airbnb og tilsvarende platforme. Det er perspektivløst og barokt, hvis ejendomsejere skal afsætte lejeboligerne til kunstige lave priser, mens lejerne efterfølgende skal have lov til afsætte den samme vare til markedsprisen.

Du kan også læse JPs artikel om emnet, hvor vores juridiske direktør Morten Østrup Møller har udtalt sig.

Udgivet 27. september 2016