DEAS Asset Management: ”Vi skal være kundernes eksekveringsmaskine”

Efter tyve år i finansbranchen tog Benny Buchardt Andersen for ni måneder siden springet til stillingen som CEO i DEAS Asset Management A/S, der er en del af DEAS-koncernen. Dermed står han i spidsen for en markant strategisk styrkelse af selskabet, og han har et klart billede af den position, selskabet vil indtage på markedet.

Der er i markedet brug for en ’eksekveringsmaskine’, der både kan hjælpe kunderne med at formulere en strategi, udarbejde handlingsplaner og få tingene eksekveret, sådan at vi kan skabe værdi for kunderne. Den position ønsker vi at indtage,

siger Benny Buchardt Andersen.

 

Michael Brogaard Rønnelund, Head of Asset Management, og Benny Buchardt Andersen, CEO.

Stærkt team

Der er sat et stærkt team med oprindelige medarbejdere fra DEAS Asset Management, nye kolleger fra det tidligere Nordea Ejendomme og en række nye profiler fra markedet. 

Vi er ved at skabe et team på cirka 25 profiler, der skal betjene nuværende og fremtidige kunder. Og vi går til opgaven med stor ansvarlighed og faglighed, men også med dyb ydmyghed hver eneste dag, netop fordi vi forvalter vores kunders ejendomme,

siger Benny Buchardt Andersen.

To separate selskaber

Med DEAS-koncernen i ryggen kan DEAS Asset Management imødekomme samtlige af kundernes behov inden for asset management og eksekvere på tværs af værdikæden i ejendomsforvaltning. Helt efter det, der aftales med den enkelte investor.

Det er helt unikt på det danske ejendomsmarked, at vores kunder kan drage nytte af koncernens full service-tilbud. Vi har naturligvis ’chinese walls’ mellem selskaberne og leverancerne, og vi er meget bevidste om, at oplysninger og data ikke flyder mellem selskaberne. Vi er et selvstændigt selskab, der er i brandfamilie med DEAS,

siger han.

Detaljerede planer bringer kunderne tæt på

Vores samlede team består af specialister inden for en række forskellige områder af fast ejendom og har bred erfaring med ældre, nyere og nyopførte boliger, mens andre har dyb indsigt i blandt andet kontormarkedet,

siger Benny Buchardt Andersen.

En af de nye profiler er Michael Brogaard Rønnelund, Head of Asset Management. Han leder teamet af asset managers, der gennemfører ejendomsinvesteringer for kunderne, optimerer porteføljerne og leverer skræddersyet rapportering.

Vi oplever, at vores kunder ønsker at være endnu tættere på deres ejendomme. Derfor er et af vores nye tiltag en årlig detaljeret forretningsplan for de største ejendomme i vores kunders portefølje. Den supplerer den faste rapportering og giver bl.a. en grundig status på ejendommens økonomi, stand og udviklingsplaner samt kommer med anbefalinger til næste skridt i ejendommens udvikling,

siger Michael Brogaard Rønnelund.

DEAS Asset Management forvalter i dag en portefølje på cirka 30 mia. kr. for 15 danske og udenlandske investorer og er specialiserede inden for kontor og lager samt boligejendomme. 

Marked med muligheder

Vores fokus lige nu er at skabe resultater for de kunder, vi har. Det er nogle rigtig spændende porteføljer, hvor der er mange muligheder for at tilføre værdi. På lang sigt skal vi også finde nye ejendomme og porteføljer til eksisterende og nye kunder. Derfor har vi opbygget kompetencer omkring bl.a. sourcing og analyse,

siger Benny Buchardt Andersen.

Markedet for asset management vokser, båret af stigende interesse for fast ejendom fra danske og udenlandske investorer og den stigende tendens til outsourcing.

Vi ser ind i et marked, der pt. er på 500-700 mio. kr. årligt og med en vækst på den pæne siden af 10 % årligt. DEAS Asset Management vil gerne vinde nye markedsandele i de kommende år,

slutter han.

Udgivet 26. juni 2019

Cases

DEAS har deltaget i flere
OPP-projekter

Se cases