DEAS Asset Management styrkes med unikt værditilbud
Værditilbuddet til kunder styrkes nu i DEAS Asset Management. Målet er at imødekomme investorernes behov for en samarbejdspartner, der kan eksekvere professionelt på tværs af hele værdikæden i ejendomsforvaltning.
Med DEAS’ overtagelse af Nordea Ejendomme formelt på plads begynder arbejdet med at integrere de to virksomheder nu for alvor. De nye kunder vil blive serviceret af DEAS Asset Management A/S, der styrkes markant.
Professionel investeringsrådgivning
DEAS Asset Management A/S rummer DEAS-koncernens asset management-aktiviteter og vil fremadrettet tilbyde nye services som portefølje management, investment management og sourcing af ejendomme og porteføljer. Samtidig vil kunderne blive tilbudt klare beslutningsoplæg og skræddersyet rapportering, der tydeliggør værdiskabelsen.
Vores ydelser skal tale ind i investorernes behov for en samarbejdspartner, der kan eksekvere professionelt på tværs af hele værdikæden i ejendomsforvaltning. Med DEAS-koncernen i ryggen kan vi imødekomme dette, og det er helt unikt på det danske ejendomsmarked,
siger Benny Buchardt Andersen, CEO i DEAS Asset Management A/S.
Ambitiøst team er ved at blive sat
Teamet, der skal indfri potentialet, er ved at blive sat.
Vi er i gang med rekruttere flere af de allerbedste talenter til vores asset management-team, der sammen skal bidrage til at skabe resultater og succes for vores kunder,
siger Benny Buchardt Andersen.
Teamet vil komme til at bestå af forskellige profiler og medarbejdere fra Nordea Ejendomme, fra DEAS Asset Management samt en række nye profiler.
Udgivet 06. december 2018