Vi sikrer trygge rammer for kunder og beboere. Læs, hvordan vi medvirker til at mindske risikoen for Corona-smitte.

Boozt.com åbner første fysiske butik i Copenhagen Designer Outlet

En af de største online modeshops i Norden åbner nu fysisk butik i Copenhagen Designer Outlet ved City2. Boozt.com åbner i starten af december outletbutik på over 1.300 m² i Copenhagen Designer Outlet ved City2. Konceptet findes ikke i nogen andre centre eller outlets.

En af de største online modeshops i Norden åbner nu fysisk butik i Copenhagen Designer Outlet ved City2.
I en tid hvor e-handel buldrer frem, går den dansk-svenske online modeshop Boozt.com nu mod strømmen og vælger at gå offline og åbner i starten af december en kæmpe outletbutik på over 1.300 m² i Copenhagen Designer Outlet ved City2.
Copenhagen Designer Outlet er ejet af Danica Pension og administreres af DEAS, som er Danmarks største center manager med en portefølje på 17 shoppingcentre fordelt over hele landet.

”Vi er meget glade for, at vi nu har indgået aftale med Boozt.com om at åbne deres første fysiske butik. Vi arbejder hele tiden fokuseret på at finde nye unikke koncepter til Copenhagen Designer Outlet. I 2014 præsenterede vi ideen om en outletbutik til Boozt.com. Nu kan vi så som de første tilbyde vores kunder dette unikke koncept, der ikke findes i nogen andre centre eller outlets i Danmark. Denne åbning af Booztlet indebærer en række spændende perspektiver for en fremtid, hvor den fysiske detailhandel og internettet integreres yderligere”, siger afdelingsdirektør Finn Sture Madsen med ansvar for center management i DEAS.

Den nye satsning skal sikre den bedste kundeoplevelse – uanset om man er på udkig efter nyheder på online shoppen eller vil gøre gode kup i butikken. 
Ifølge adm. direktør i Boozt.com Hermann Haraldsson handler det om at tilbyde kunderne de nyeste og mest interessante varer i shoppen på Boozt.com baseret på avanceret dataindsamling, mens det fysiske outlet vil have varer fra tidligere sæsoner til en god pris. 
Boozt.com har hver dag mere end 200.000 besøgende og sender hver måned mere end 400.000 varer ud til kunder i Norden.

For mere information:

Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 90 10 28.

Kort om DEAS

DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed – via DEAS Erhverv og DEAS Bolig – og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 17 shoppingcentre, ejet af Danica Pension. Vi tilbyder også administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Udgivet 30. september 2016

Kontakt

Finn Sture Madsen

Afdelingsdirektør
Center Management
Bliv kontaktet