Bæredygtigt driftssetup på vej

I DEAS er vi stolte over at få lov til at samarbejde med vores kunde PKA om deres grønne pilotprojekt ved boligejendommen Tinghaven i Søborg. Ambitionen er at få biodiversitet og boligudvikling til at gå hånd i hånd.

Her omlægges ca. 2.000 m2 græsarealer til vilde bede og enge samt skov, og der etableres vandhuller. Græsset slås udelukkende i smalle stier rundt i området, og de vilde enge slås en til to gange årligt. På den måde er der grundlag for at danne habitat for flere insekter og smådyr, der er vigtige for biodiversiteten. 

Foto: PKA og Ad:terra

Nyt bæredygtigt driftssetup

Sammen med PKA og Ad:terra er vi i gang med at etablere et driftssetup, der støtter op om visionerne. De timer til drift og vedligeholdelse, der frigives blandt vores viceværter, skal nu bruges til pleje af de vilde arealer.

Vi skal kort sagt finde den rette opskrift på at drive udearealerne, så de er så selvplejende, biodiverse og bæredygtige som muligt.

En række af vores gode medarbejdere er involveret, ikke mindst vores klimaøkonom Mads Jakobsen og driftsleder Peter Nielsen byder ind.

Udgivet 01. september 2021

Kontakt

Kristian Slaarup Kongstad

Afdelingsdirektør
Technical Building Consultancy
Bliv kontaktet

Bæredygtighed

Vi ønsker at drive en bæredygtig forretning med positiv indvirkning på samfund, mennesker og miljø.

Se vores fokusområder