Teamchef til ejendomsadministration, Institutionelle Investorer

Kan du lede og motivere en afdeling i forandring med din kompetente ledelsesstil, og har du opnået gode resultater med en kunde- og serviceorienteret tilgang, så er det måske dig vi søger.

Ledelse- og resultatmæssigt ansvar

Du bliver en del af en afdeling, hvor du indgår i en gruppe på 4 teamchefer med ansvaret for ejendomsadministratorer fordelt på 9 teams. Du vil blive daglig leder af 2 teams.

Du vil indgå i en meget professionel og dynamisk organisation, hvor din primære opgave er at lede afdelingen og igennem din kompetente ledelse, faglige viden samt kundeorienteret tilgang styrke og udvikle kunde- og lejerservice, kvalitet og effektivitet og derigennem medvirke til at styrke kunderelationerne og arbejdsglæde i samarbejde med dygtige kolleger.

Du bliver en del af et stærkt kollegialt, hjælpsomt og arbejdsomt team med en uformel omgangstone og godt humør, hvor du vil referere til Administrationschefen for Institutionelle Investorer. Det forventes, at du deltager i udvalgte projekter, koordinerer og sparrer med nærmeste leder og øvrige teamchefer samt medvirker til, at medarbejderne trives og anser DEAS som en god og attraktiv arbejdsplads. Yderligere skal du bistå regnskabschefer og kundeansvarlige i rapportering og korrespondancer til kunder.

Kunderne er større institutionelle kunder med såvel erhvervs- og boligejendomme, der stiller krav til DEAS’ ydelser og forventer en høj kvalitet i det udførte arbejde.

 

I stillingen som teamchef forventer vi at:

  • du har erfaring som personaleleder og formår at skabe rammerne for, at dine medarbejdere performer bedst muligt og motivationen er i top
  • du trives i samarbejde på tværs og formår at bidrage til fællesfølelsen, så vi kommer samlet i mål
  • du har kendskab til ejendomsadministration og er opdateret inden for praksis og gerne med fokus på erhverv
  • tilskynder medarbejdere til at tage personligt ejerskab i gruppens opgaver og udvikling
  • du formår at gennemføre forandringer og følger dem til dørs
  • du kommunikerer ubesværet med både medarbejdere, kunder og lejere
  • du er god til at skabe og opbygge relationer såvel internt som eksternt. Det er derfor afgørende, at du er udadvendt og kundeorienteret.

Du er vant til, og trives med, at drive projekter/aktiviteter, har gode it-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken, især Excel samt eventuelt Unik Bolig 4.

Du har et personligt og fagligt engagement og en god portion team-spirit. Vi forventer, at du er resultatorienteret, har ansvarsfølelse og at du kan arbejde struktureret med mange bolde i luften.

Er du den, vi leder efter?

Så send din ansøgning snarest på nedenstående link og senest den 13. januar 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Pia Juul Kampf på tlf.: 39 46 64 90. Ansøgningsfristen er 13. januar 2020. Vi indkalder løbende til samtaler, så vi vil anbefale dig at sende ansøgningen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.  

Sammen står vi stærkere

Du bliver en del af en virksomhed, der rummer mange forskellige profiler inden for ejendomsbranchen med stor viden om alle detaljer af faget. Dine kolleger har altid hjertet med i det, de laver, og kan ikke lade være med at engagere sig i ejendommene.

I DEAS løfter vi i flok, og vi hjælper hinanden, når behovet er der. Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi vægter faglig og personlig udvikling højt.

Vi tænker hele tiden i at sikre vores kunder og lejere de bedst mulige løsninger, bl.a. gennem vores digitale strategi, der rummer en lang række selvbetjeningsløsninger.

Kort om DEAS-koncernen

DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity. Læs mere om DEAS

Send ansøgning

full service property house

Se, hvordan DEAS
forvalter ejendomme og skaber værdi for vores kunder

Se filmen

Følg DEAS på linkedin

Her skriver vi blandt andet
om fagstof, ledige jobs og nyheder.

Følg os

Medarbejder i DEAS

Passer DEAS til dig? Og har du den profil, vi efterspørger? Læs mere om at være medarbejder i DEAS.

Åbn pdf